Kendte26. marts 2022

Rikke Gøransson afslører: Har fundet kærligheden

Den tidligere "Paradise"-vært har fået en kæreste
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvis den tidligere "Paradise"-vært Rikke Gøransson smiler ekstra meget for tiden, er der ikke noget at sige til det.

Hun har nemlig fået sig en kæreste.

Det afslører hun på den røde løber til Tvprisen 2022 lørdag aften.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rikke_goeransson.png
 Foto: Mikael Rieck

Rikke Gøransson, 36, afslører på den røde løber, at hun har fundet kærligheden. Foto: Mikael Rieck

Men selv om Rikke Gøransson har holdt kæresten hemmelig indtil nu, er han ikke helt ny.

Faktisk har de to været sammen i omkring et år.

– Det er lidt sjovt, for jeg har altid været meget i medierne med mine kærester, men som årene er gået, er det også ret fint at finde nogle grænser for, hvad der er privat, og hvad der er offentligt, siger Rikke Gøransson.

– Det er ikke, fordi den skal være hemmeligt, men Dennis, som min kæreste hedder, og jeg har bare sådan en fin aftale om, at vores forhold ikke er noget Instagram-forhold. Så nogle gange kommer der noget op, og nogle gange gør der ikke, fortæller hun videre.

Rikke Gøransson vil ikke afsløre, om hende og Dennis, som ikke er offentligt kendt, er flyttet sammen eller er på vej til det.

– Men jeg er meget glad, og han er super dejlig, og jeg har aldrig været lykkeligere, slutter hun.

Sponsoreret indhold