Annonce
Kendte28. okt. 2023

Rikke fra ”Den store bagedyst”: Satser på det søde liv og kvitter jobbet

Socialrådgiveren fra Aalborg har fået mod på mere og skal nu være selvstændig
Rikke Imer, 36, har tænkt sig at gøre bagningen til sin levevej efter oplevelsen i ”Den store bagedyst”.
Rikke Imer, 36, har tænkt sig at gøre bagningen til sin levevej efter oplevelsen i ”Den store bagedyst”.
 Foto: Martin Høien
Annonce

NICOLE ERKENDER: – Jeg har krudt i måsen

Tandpastasmilet lyver ikke.

Rikke Imer fra DR’s ”Den store bagedyst” havde det som en fisk i vandet under optagelserne i bageteltet, og da SE og HØR møder hende i hjemmet i Aalborg – hvor hun bor med sin mand og tre børn – banker endorfinerne stadig rundt i kroppen efter konkurrencen på landsdækkende tv.

– Det var som at gå ind i en filmscene, for jeg havde jo set det i så mange timer i mit fjernsyn, og pludselig stod jeg der selv.

– Wow, det er jo de ægte Bagedyst-køkkener. Jeg var starstruck, og der var kameraer, lyd og lys, fortæller Rikke, som ikke var så nervøs, som man kunne forestille sig, men kun følte ”spænding og lykke” over at blive udvalgt til den populære lørdagsunderholdning.

Socialrådgiveren var i sit es i bageteltet.
Socialrådgiveren var i sit es i bageteltet.
 Foto: DR

På dybt vand

Oplevelsen har da også sat så dybe spor i nordjyden, at hun har taget en drastisk beslutning, som betyder, at hun efter 11 år som socialrådgiver har besluttet at at springe ud på dybt vand.

– Jeg har sagt mit job op, for jeg kan mærke, at jeg skal noget mere af det her. Aalborg Kommune har sådan et tilbud til iværksættere, hvor man kan få råd og vejledning til at starte en virksomhed op.

Annonce

– Jeg skal prøve det, for det er en mulighed serveret på et sølvfad at stå i bageteltet, så jeg vil gerne lave bagekurser og chokoladekurser i Nordjylland, forklarer Rikke Imer, som nu er en blanding af ”skrækslagen og euforisk” med udsigten til at skulle bage på fuld tid, men det økonomiske aspekt er gennemtænkt, lyder det.

Nordjyden blev starstruck, da hun første gang gik ind til Timm Vladimir og Co.
Nordjyden blev starstruck, da hun første gang gik ind til Timm Vladimir og Co.
 Foto: Martin Høien

Karriereskiftet giver dog mulighed for at få et noget ”lettere” arbejdsliv, for som socialrådgiver har Rikke i årevis arbejdet med mennesker, der ikke har det nemt.

– Det er samfundets tungeste side med familier, der har det rigtig svært.

– Så jeg vil gerne lave noget, der kun gør folk glade, forklarer nordjyden

Annonce

Peger og hvisker

”Den store bagedyst”-drømmen begyndte at tage form, da hendes børn, Johanne på ni år, seksårige Viola og Ebbe på tre, blev store nok til ikke at have brug for deres mor i døgndrift længere.

Dermed blev der plads til sjov i køkkenet, og under corona fandt Rikke hurtigt ud af, at hun ikke kun er glad for at spise chokolade, men at hun også er god til at lave dem med fyld i.

Den helt store passion og kompetence ligger i chokolade.
Den helt store passion og kompetence ligger i chokolade.
 Foto: Martin Høien

Herfra udsprang børnenes idé om, at mor skulle med i ”Den store bagedyst”, og nu kan Rikke fra Aalborg altså se sig selv på skærmen i bedste sendetid.

– Det er skørt at tænke på, at folk diskuterer mig, og har en holdning til, hvordan jeg er, og hvordan vores hår sidder. Det har jeg jo selv talt om i de sidste 11 sæsoner af Bagedysten, siger Rikke, som også så småt er begyndt at blive genkendt.

– Vi er i Nordjylland, så folk kommer ikke op endnu, men de peger og hvisker lidt, kommer det med et grin fra den nye bagestjerne.

Annonce

Sponsoreret indhold