Kendte15. november 2021

Rikke Chili efter brud: Beholder kærestetatoveringer

Selvom Rikke Chili nu er single, har hun tænkt sig at beholde det særlige minde om hendes forhold til Exit Martin
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Rikke Chili og Martin "Exit" Celosse-Andersen troede så meget på deres kærlighed, at de fik matchende kærestetatoveringer. Faktisk hele to gange.

Men nu hvor forholdet umiddelbart ikke varede hele livet, så forsvinder sådan noget blæk ikke bare lige fra huden uden laser-indblanding eller en cover-tatovering.

"For lækker til love"-stjernen har dog ikke tænkt sig at få fjernet tusserne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kaerestetussen.png
 Foto: Instagram/exit_martin

Rikke Chili og Exit Martin har to gange fået lavet matchende hjerter på deres kroppe. (Foto: Instagram/exit_martin)

- Jeg er glad for tatoveringerne, selvom vi er gået fra hinanden. Det er et godt minde, siger hun til SE og HØR og fortsætter:

- Jeg vil overhovedet ikke have dem fjernet. Når først kærestesorgerne har lagt sig, vil jeg være så ked af det, hvis de ikke længere var der.

De matchende tatoveringer er da også ganske diskrete. Der er nemlig tale om to små hjerter uden hinandens navne eller lignende kendetegn.

- Det første hjerte fik vi efter, vi kun havde været sammen er par måneder. Vi var pissefulde i Istanbul, og det var bare impulsivt og fjollet, fortæller hun om den aften i september sidste år, hvor de begge lagde sig under nålen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20210904_dm_stjerneboksning_2021_0021.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Da Exit Martin og Rikke Chili stadig dannede par i september, da Stjernebokning 2021 fandt sted. (Foto: Dan Mariegaard)

Og de havde nemlig knap nok lært hinanden at kende, da de forevigede kærligheden med blæk. De stod frem offentligt som et par i sommeren 2020.

- På vores etårsdag fik vi endnu et hjerte for ligesom at stadfæste forholdet, fortæller hun.

Rikke Chili og Exit Martin har stadig stærke følelser for hinanden - faktisk elsker de ligefrem stadig hinanden - selvom de har fundet ud af, at de bliver nødt til at arbejde på nogle ting hver for sig.

At de derfor også gik så langt som at få tatoveringerne, viser også for Rikke Chili, at der virkelig var noget ved deres kærlighedsrelation.

- Jeg har aldrig før fået lavet en kærestetatovering. Det vidner også om, at jeg har har været så glad for en kæreste før, siger hun.

Søndag kom det frem i medierne, at parret havde slået op.

Sponsoreret indhold