Kendte2. maj 2020

Rihanna viser formerne frem

Mens vi alle venter på ny musik fra Rihanna, har hun travlt med at dele undertøjsbilleder på Instagram. Men det er vi bestemt også taknemmelige for
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rexfeatures_9882880w.jpg
 (Foto: MEGA)

Rihanna-fans så nok hellere, at hun fokuserede på at udgive et nyt album, men det har Barbados-sangerinden bestemt ikke tid til, når hun skal dele ud af sexede lingeribilleder på Instagram.

Anledningen til de nye billeder skyldes, at den 32-årige megastjerne er aktuel med en ny undertøjslinje, Savage X Fenty, og den absolut nemmeste måde at gøre reklame for sit eget produkt, når man er Rihanna, er ved at tage det på og dele det på Instagram.

- Pigerne kan lide det vildt, skriver sangerinden til et af billederne.

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at kommentarsporet til billederne er fyldt med ren begejstring.

- Jeg kan ikke tage mere!!, er der en fan, der skriver.

- Du ser fejlfri ud, og jeg sidder bare her i mit hus og tager på, skriver en anden.

- Du behøvede ikke at gøre det her mød os, skriver en tredje.

Rihanna er nok tilfreds med, at det ikke er mange af kommentarerne, der handler om, hvorvidt hun har tænkt sig at udgive ny musik.

I april gav hun nemlig sine fans klar besked under en livestream på Instagram, da utålmodige følgere begyndte at spørge ind til status på det kommende album.

- Hvis en af jer motherfuckers spørger om albummet én gang til... Jeg er i fuld gang med at redde verden - i modsætning til jeres præsident, lød det truende fra megastjernen, der havde annonceret et samarbejde med Twitter-CEO Jack Dorsey, der skulle sikre en donation på 4,2 millioner dollars til voldsofre efter coronaudbruddet.

Senest har Rihanna leveret et omkvæd på nummeret "Believe It" fra PARYNEXTDOOR, og det lader til at være, hvad fans må nøjes med indtil videre.

Nå ja, og så lækre billeder på Instagram, naturligvis.

Sponsoreret indhold