Kendte2. juni 2020

Rihanna vil bekæmpe racisme: Sælger kjolen, alle taler om

Siden den afroamerikanske mand George Floyd på tragisk vis blev dræbt i Minnesota i USA, har emnet racisme i den grad været på dagsordenen verden over
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rihanna_-_saelger_kjolen_alle_taler_om.jpg
 (Foto: MEGA)

De fleste har nok hørt om den tragiske episode, hvor 46-årige George Floyd mistet livet i forbindelse med en voldelig anholdelse.

Efter adskillige gange at have bedt for sit liv, mens en politibetjent holdt George Floyd fast ved at presse et knæ på hans hals, mistede han bevidstheden midt på asfalten.

Episoden har selvsagt ført til voldsomme protester verden over, særligt i USA, og emner som fx racisme er blevet diskuteret heftigt – særligt på sociale meder.

Også kendisser rundt om i verden har en holdning til drabet på den afroamerikanske George Floyd. Det gælder blandt andre hitsangerinden Rihanna, 32, der nu har i sinde at sælge den kjole, som sidste år skabte enorme mængder opmærksomhed på de sociale medier.

Det skriver flere medier – blandt andre Page Six og Daily Mail.

Tilbage i oktober talte internettet stort set ikke om andet end Rihannas pink, asymmetriske kjole fra mærket ASAI.

Kjolen var selvsagt superpopulær – og måske er det netop derfor, at det er lige den kjole Rihanna og designeren bag har valgt at sætte til salg.

I hvert fald afslører en video på Instagram, at pengene fra salget af kjolen går til hele tre velgørenhedsorganisationer: Black Lives Matter, Solace Women’s Aid og The Voice of Domestic Workers.

Se Rihannas kjole nedenfor:

Sponsoreret indhold