Kendte6. april 2022

Rihanna træder ind i eksklusiv milliardærklub: Her er de rigeste i verden

Rihanna gør debut på prestigefyldt liste over verdens rigeste, hvor også folk som Kim Kardashian og Jay Z optræder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega635005_013.jpg
 Foto: MEGA

Hvis nogen skulle være i tvivl, så mangler popsangerinden Rihanna bestemt ikke smør på brødet.

Den 34-årige hitmager har faktisk så mange penge, at hun for første gang er blevet en del af Forbes' eksklusive milliardærklub.

Det skriver USA Today, ligesom det kan ses på Forbes liste her.

Erhvervsmagasinet udsender hvert år en liste over det seneste års milliardærer, og her optræder Rihanna altså for første gang.

Sangerinden er - ifølge Forbes - intet mindre end 1,7 milliarder dollars værd, hvilket svarer til svimlende 11,5 milliarder danske kroner, hvilket giver hende en plads som nummer 1.729 på listen.

Ifølge magasinet er det ikke Rihannas musik, der er hovedårsagen til hendes indtræden i milliardærklubben.

Det er tværtimod hendes kosmetiklinje, Fenty Beauty, samt hendes lingerilinje, Savage X, der har kastet særdeles gode penge af sig.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega734563_018.jpg
 Foto: MEGA

Arkivfoto af det tidligere par Kim Kardashian og Kanye West, som begge er med på listen. Foto: MEGA

Rihanna er bestemt ikke den eneste nye milliardær på listen. Faktisk er der kommet hele 236 nye milliardærer det seneste år, hvoraf de 33 er kvinder.

Der er også rigeligt af gengangere på listen, deriblandt Kim Kardashian og hendes eksmand, Kanye West.

41-årige Kim Kardashian kom på listen for første gang sidste år og har i år - ifølge Forbes - en formue på 1,8 milliarder dollars.

Kanye West, der blev en del af den prestigefyldte klub i 2020, har en formue på 2 milliarder dollars.

Andre berømte gengangere er instruktøren Steven Spielberg, rapperen Jay-Z og talkshowværten Oprah Winfrey, som har formuer på henholdsvis 3,7 milliarder dollars, 1,3 milliarder dollars og 1,9 milliarder dollars.

Tech-giganterne Elon Musk og Jeff Bezos tager henholdsvis første- og andenpladsen med formuer på hele 219 milliarder dollars og 171 milliarder dollars.

Du kan se hele listen, hvor også danskere som Anders Holck Povlsen og Lego-familien optræder, her.

Sponsoreret indhold