Kendte19. september 2023

Rihanna og A$AP Rocky viser sønnen frem for første gang: Mød lille Riot Rose

Stjerneparrets søn kom til verden i august 2023 – og nu bliver han vist frem for første gang i en bedårende række billeder
Det smukke stjernepar har selvfølgelig bragt skønne skønne unger ind til denne verden - og nu har den yngste, Riot Rose, haft sin debut i spotlyset 
Det smukke stjernepar har selvfølgelig bragt skønne skønne unger ind til denne verden - og nu har den yngste, Riot Rose, haft sin debut i spotlyset
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

Når man er en af verdens største megastjerner, så har man naturligvis sin egen faste husfotograf.

Miles Diggs, hedder han. Han arbejder for ”Diamonds”-sangerinden, og står klar, når der skal tages billeder af hendes voksende babybule i New York Citys sprøde vinterluft, eller som tirsdag – hvor hun A$AP Rocky viser sønnen Riot Rose frem for første gang.

Således kan fans og følgere nu bladre gennem fine billeder af den meget smukke familie, der blev lige et medlem rigere, da deres anden søn kom til verden for godt og vel halvanden måned siden.

Sammen har Rihanna, 35, og Rakim Athelaston Mayers med kunstnernavnet A$AP Rocky også den 16 måneder gamle søn RZA.

De otte familiebilleder er første glimt af hele den lille familie samlet.

Vi skal tilbage til den 21. august for at ramme datoen for nyheden om den ”hemmeligholdte” fødsel blev åbenbaret for verden gennem blandt andet mediet TMZ, som skrev, at den yngste søn var ankommet den 3. august i Los Angeles.

Parrets første arving til blandt andet make up-imperiet Fenty og de mange indtjeninger gennem to årelange musikkarrierer blev født i maj 2022, og fik siden navnet RZA Athelaston Meyers.

Meget forelskede

Rihanna fra Barbados valgte at afsløre sin anden graviditet på ganske storslåede facon, da under sin optræden til Super Bowl 2023 i februar viste en tydeligt voksende babybule frem, mens hun rødklædt og langt om længe tilbagevendt til scenen for en stund, sang jeg gennem pauseshowet.

Hun lod mavsen tale for sig selv, men ganske kort tid efter blev graviditeten også bekræftet af hendes talsperson.

En kilde fortalte efter Riot Roses fødsel, at parret havde det pragtfuldt, men at de nok kom til at vente en smule med at stille sig frem til offentligt skue.

– Rihanna og A$AP Rocky har det fantastisk i øjeblikket. De er så begejstrede for at udvide den lille familie, og de er så gode til at være fælles om rollerne som forældre. De har det sjovt sammen, og så er de meget forelskede, lød det.

(FILES) Barbadian singer Rihanna performs during the halftime show of Super Bowl LVII between the Kansas City Chiefs and the Philadelphia Eagles at State Farm Stadium in Glendale, Arizona, on February 12, 2023. Rihanna has given birth to a baby boy, her second child with rapper A$AP Rocky, a report said August 21, 2023. (Photo by TIMOTHY A. CLARY / AFP)
Det var på scenen under det spektakulære Super Bowl Halftime Show den 12. februar, den internationale popstjerne viste maven - men lille Riot liggende inde i - frem. Og således afslørede hun på ganske storslået vis, at hun ventede sig.
 Foto: TIMOTHY A. CLARY / AFP

De to stenrige stjerner ser da ganske vist også meget lykkelige ud, og selvom dette er det første officielle shoot, hvor sønnerne kan ses, så har sangerinden før vist den ældste af dem, RZA, på de sociale medier – af en helt særlig årsag.

På ganske opsigtsvækkende vis følte hun, at hun var nødsaget til at vise sine fans et billede af den dengang syv måneder gamle RZA for sine fans på TikTok, da paparazzifotografer allerede havde knipset billeder af ham uden Rihannas samtykke.

– Der gik jeg ind i sådan en slags beskyttelsestilstand. Som om der ikke engang var tid til at rase ud over det, fortalte hun dengang om episoden til det britiske modeblad Vogue.

Sponsoreret indhold