Rihanna er klar til at blive solomor

Sidste måned fyldte Rihanna 32, og i et nyt interview med britisk Vogue fortæller hun, hvad hun drømmer op at opnå de næste ti år.
- Ti år? Så er jeg 42! Jeg kommer til at være oldgammel, joker hun og tilføjer mere alvorligt:
- Så har jeg børn - tre eller fire af dem.
Artiklen fortsætter under billedet.

Rihanna til prisfest med Heiress Harris, der er rapperen T.I.'s datter. Foto: MEGA
Rihanna blev i det nye år single, og hun udelukker ikke, at hun kaster sig ud i projekt baby på egen hånd:
- Jeg føler, at samfundet vil have, jeg skal føle: "Åh, du gør det forkert...". De gør én mindre værd som mor, hvis der ikke er en far i dine børns liv. Men det eneste, der betyder noget, er lykke, det er det eneste sunde forhold mellem forælder og barn. Det er det eneste, der i sandhed kan opfostre et barn, det er kærlighed, lyder det fra popstjernen.