Kendte23. marts 2020

Rihanna donerer kæmpe pengebeløb i kampen mod corona

Sangerindes fonden donerer 5 millioner dollars i kampen mod coronavirussen, som på nuværende tidspunkt er skyld i flere tusind dødsfald på verdensplan
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rihanna_9.jpg
 (Foto: MEGA)

Den 32-årige sangers fond, ”The Clara Lionel Foundation”, som er opkaldt efter Rihannas bedsteforældre, har netop meddelt, at de donerer en god portion penge for at hjælpe i kampen mod den smitsomme coronavirus.

Helt præcist drejer det sig om 5 millioner dollars – svarende til knap 35 millioner danske kroner.

De mange penge bliver fordelt ud på forskellige organisationer, der alle kæmper med coronakrisen.

Det drejer sig blandt andet om ”Feeding America”, “World Health Organization COVID-19 Solidarity Response Fund” og “International Rescue Committee”.

- Da vi startede det her år, kunne vi aldrig have forestillet os, hvordan COVID-19 så dramatisk ville ændre vores liv, kommer det fra Rihannas fond ”The Clara Lionel Foundation”.

- Det er ligegyldigt, hvem du er, og hvor du er fra. Denne pandemi vil påvirke os alle.

- Og for verdens mest sårbare, kan det værste tids nok komme.

Fonden skriver i et Instagram-opslag, at de vil forberede samfund med blandt andet medicin og adgang til mad mellem flere lande og regioner.

Sponsoreret indhold