Kendte30. august 2022

Rigtige venner: Her er partibossernes "valgvovser"

Hvis du vil have en ven i politik, så køb en hund, siger man på Christiansborg, og flere af partilederne har fulgt netop den opfordring
Morten Messerschmidt og Hugo er perlevenner.
Morten Messerschmidt og Hugo er perlevenner.
 Foto: Instagram/#hugosverden

Når Mette Frederiksen om kort tid ventes at udskrive folketingsvalg, er det godt at have nogle venner.

I hvert fald hvis man sidder i toppen af dansk politik, hvor det som bekendt kan blive iskoldt.

Løsningen for flere af partilederne er at få sig en behåret ven på fire ben.

Lad os begynde med Søren Pape Poulsen, 50, der snildt kan have Maggie under armen og den lille bichon havanais har da også været med sin “far” på Christiansborg, hvor den altid bidrager til den gode stemning.

https://imgix.seoghoer.dk/2022-08-23/20210402rs-pape-38.jpg
 Fotograf: René Schütze

Den konservative statsministerkandidat anskaffede Maggie for halvandet år siden, efter han indså, at han simpelthen savnede at have hund – det har han nemlig haft i hele sin barndom.

Lars Løkke Rasmussen, 58, var i mange år omgivet af Bella og Beauty – også på Christiansborg. For fem år siden mistede Løkke desværre Bella, som knap otte år gammel døde af kræft.

https://imgix.seoghoer.dk/2022-08-23/20170612-pg-lars-lokke143.jpg
 Foto: Peter Grosen

I foråret skulle Løkke-familien atter igennem den helt store tudetur, da de sagde farvel til 12-årige Beauty, som efter et langt og godt liv blev aflivet hos dyrlægen.

Heldigvis har Moderaternes Lars Løkke stadig en trofast ven i Fríða, som blev anskaffet efter Bellas død. Den tilhører ligesom Bella og Beauty racen nova scotia tolling retriever.

Morten Messerschmidt, 41, og Dot Wessmann, 64, har ingen børn sammen – men de har bomuldshunden Hugo, som lige er fyldt to år.

– Han er blevet hele familiens stjerne og er mega dygtig til at være både med Dot på Dyrehavsbakken og med mig på arbejde, hvad end det er til debatter, interviews eller på Christiansborg.

https://imgix.seoghoer.dk/2022-08-23/_han1284-1.jpg
 Foto: Hanne Juul

– Han er naturligvis ret forkælet, men bærer det med anstand og opfører sig derfor (næsten) altid eksemplarisk, fortæller Hugos far, som også er frontmand for Dansk Folkeparti.

Pia Olsen Dyhr, 50, er den glade ejer af en bomuldshund:

– Han hedder Obi og er seks og et halvt år gammel. Vores datter Laura ønskede sig en hund og med allergi og astma i huset valgte vi en allergihund.

https://imgix.seoghoer.dk/2022-08-23/20200618-113505-5-2836x4252ma.jpg
 Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

– Obi er mega sød og hyggelig, men han kan ikke lide larmende cykler, hurtigt løbende mennesker og pizzabude. Men han er altid loyal overfor sin familie, fortæller SF’s leder.

Jakob Ellemann-Jensen, 48, og hustruen Anne Marie, 43, har altid selskab af deres ruhårede jack russel terrierer Chewie, når de går tur i Rude skov nær deres hjem i Nordsjælland.

https://imgix.seoghoer.dk/2022-08-23/20191014_mg_8402-2.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Chewie er fem år gammel og selv om det er Venstres formand, der kommanderer med ham på gåturene, gør han ofte lige præcis, hvad der falder ham ind. Men Chewie er så vidt vides heller ikke medlem af Venstre.

Inger Støjberg, 49, har haft mange golden retrievere og de har alle været tæver. Det var derfor et stort skifte, da labradoren Ludvig pludselig flyttede ind hos Danmarksdemokraternes stifter og leder.

https://imgix.seoghoer.dk/2022-08-23/20220623-162800-l-4526x3393ma.jpg
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ludvig er knap tre år og den har været bombehund hos politiet. Lærenemme Ludvig får lov til meget hos Inger – undtagen at sove i hendes seng.

Sponsoreret indhold