Kendte9. april 2015

Ries vand gik i biffen: Nu bliver københavnsk bio hyldet

Tusindvis af Facebook-brugere hylder Dagmar Bio
Af af
Tusindvis af Facebook-brugere hylder Dagmar Bio
Tusindvis af Facebook-brugere hylder Dagmar Bio
 Arkivfoto: AOP



Da højgravide Rie og hendes mand for nyligt satte sig til rette i biografsædet i Dagmar Bio i hjertet af København, blev det en noget anderledes oplevelse, end de nok havde regnet med.

For midt under filmen 'Selma' måtte Rie og manden lade popcorn være popcorn - Ries vand var nemlig gået, og parret måtte haste på hospitalet.

Deres pludselige exit blev bemærket af personalet i biografen, som på sin Facebook-side efterlyste det nybagte forældrepar: Biografen havde nemlig en lille gave i anledningen af, at de hu-hej måtte forlade biffen.

LÆS OGSÅ: Denne trailer er for uhyggelig til biografen - se den her, hvis du tør

- Til det højgravide par der forlod Dagmar i hujende hast mod fødestuen i går: Når vandet går, er der selvfølgelig ikke nogen tid til snik-snak om refundering af billetter eller lign! Men når den første tre-somhedstid har lagt sig, og det bliver tid til babysitter og to-somheds dates, må I altså gerne ombytte jeres billetter til en anden film her. Vi håber fødslen er veloverstået og ønsker jer stort tilykke med familieforøgelsen!
ps: Hvis det blev en pige, har vi et godt bud på et navn.

Til det højgravide par der forlod Dagmar i hujende hast mod fødestuen i går:Når vandet går er der selvfølgelig ikke...

Posted by Nordisk Film Biografer Dagmar on Wednesday, 8 April 2015


Facebook-opslaget fra Dagmar Bio har fået tusindvis af danskere til at sende positive kommentarer og opadvendte tommelfingre i retningen mod biografen, som nu bliver hyldet for sin exceptionelle service.

- Tror, jeg skal i biffen på min termin, bare for at kunne opleve SÅ god service!

LÆS OGSÅ: Så er den gal igen: Kvinde onanerede til 'Fifty Shades of Grey' i biffen

- Hvor er det fedt gjort. Min kæreste og jeg har undladet at tage i biografen, da vi helst ikke vil have en regning, hvis vandet gik. Jeres tackling er kanon! Thumbs up her fra Aalborg!

- Sådan Dagmar! I er simpelthen for gode.. I lægger hele jeres sjæl i at vi som elsker film, ligeså højt som jer, får en oplevelse hele vejen igennem! Det er så stærkt gået!

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/ea19619645934e6092f521126bd6f99b.jpg



Rie og hendes mand måtte lade popcorn være popcorn, da hendes vand pludseligt gik i biffen (Arkivfoto: AOP)


Hovedpersonen selv - Rie - kontaktede torsdag biografen efter en vellykket fødsel. Parret er blevet velsignet med en lille velskabt dreng, og parret fortæller i en Facebook-besked til biffen, at de er meget rørte over den gode service:

- Kære Dagmar bio - Min mand og jeg sidder efter en veloverstået fødsel med vores lille søn i armene, da det pludselig vælter ind med beskeder om at vi er efterlyst på diverse medier :-) Det var os der i al hast måtte forlade film, popcorn og sodavand da mit vand pludselig gik. Vi er meget glade og rørte over at I har sat så meget i værk for at finde os, samt alle de mange likes og søde ord fra folk der har kommenteret på jeres opslag. Vi glæder os til at kigge ind forbi Dagmar bio med vores lille søn når vi er kommet os over fødslen og har vænnet os til den nye tilværelse. Endnu engang tusind tak for jeres fantastiske service plus alle de skønne hilsener <3

Sponsoreret indhold