Kendte1. februar 2021

Ricki Lake kæmpede mod hårtab: Dansk klinik blev hendes redning

I flere årtier har tv-stjernen Ricki Lake døjet med hårtab, men en dansk hårklinik er i løbet af 2020 blevet hendes redning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rickilake.jpg
 Foto: Kazuki Hirata / HNW-Photo / Hollywood News Wire/Newscom/The Mega Agency

Det er ingen skam at lide af hårtab, ligesom det heller ikke er en skam at have sin naturlige hårfarve som kvinde.

Sådan lyder budskabet fra den 52-årige tv-stjerne Ricki Lake. Hun valgte i begyndelsen af 2020 at klippe sig selv helt korthåret og lægge billeder af den nye frisure ud på nettet.

Den alternative klipning kom i kølvandet på mange års frustration over hårtab. Til sidst blev det for meget, hvorfor Ricki Lake valgte at klippe det kort og stå frem med sit problem i medierne.

Senere hen kom hun i behandling hos Harklinikken. Det fortæller hun til People.

- Der var næsten ingen i mit liv, der vidste, hvor dyb min smerte omkring hårtabet var. Ikke engang min terapeut gennem mange år kendte sandheden, siger hun.

Harklinikken er ganske vist dansk, men har klinikker internationalt. Det er både i New York City og Beverly Hills, og de celebre kunder, er de vant til.

Det er Lars Skjoth, der står bag klinikken.

- Den konstante behandling og farvning af Rickis hår, som det blev udsat for i begyndelsen af hendes karriere, skadede fundamentalt hendes hår.

- Men hendes hårtab skyldtes en genetisk tilstand, siger han til People.

Ricki Lake lider af androgenetic alopecia, hvilket forårsager hårtab. Det var dog hverken sygdommen eller en del af behandlingen, der gjorde, at Ricki Lake valgte at klippe sig helt korthåret.

Det var i afmagt. Senere hen kom hun i behandling hos Harklinikken.

Du kan se udviklingen i videoen nedenfor.

Sponsoreret indhold