Kendte12. oktober 2021

Renée Zellweger får kras kritik: Ifører sig fedmedragt i nyt krimidrama

Skuespillerindens kostume, som hun har på i en kommende NBC-serie om den drabsdømte Pam Hupp, har sparket gang i debatten om repræsentation og diversitet i Hollywood
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Nye billeder af den Oscarvindende amerikanske skuespiller Renée Zellweger vækker harme.

Folk er røget til tasterne, fordi hun på settet af det kommende true crime-drama ”The Thing About Pam” er iført en polstret dragt – populært også kaldet en ”fatsuit”.

Kritiske røster mener nemlig, at rollen som den Pam Hupp klart burde varetages af en skuespiller, der matcher den nonfiktive hovedpersons kropsbygning, så der ikke bliver gjort brug af den stødende fedmedragt.

I det modsatte ringhjørne står argumentet om, at det jo for pokker hedder ”skuespil” af en årsag.

Og så er linjerne trukket op.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/untitled_-_2021-10-12t103004.160.png
 Foto: MEGA, Twitter

Der må siges at være rimelig stor forskel på Renée Zellwegers kropsbygning og karakteren i "The Thing About Pam". (Foto: MEGA, Twitter)

Den prisbelønnede 52-årige skuespiller har haft stor succes med at tage voldsomt på til rollen som den britiske dagbogsdarling Bridget Jones, som hun har spillet i tre film siden 2001. Hele 14 kilo skulle hun have taget på og smidt igen op til og efter de populære film.

Men denne gang har hun altså haft fat i en kostumeafdeling fremfor at gennemgå en fysisk transformation som forberedelse til rollen.

Den britiske tv-vært Vanessa Feltz er rasende over billederne af den fatsuit-klædte Zellweger i dynejakken og de løse cowboybukser.

En fornærmelse

Faktisk sammenligner hun de slanke skuespilleres tendens til at iklæde sig fedmekostume med hvide mennesker, der tager sort make up på for at spille sorte – den såkaldte blackfacing - som de fleste i filmindustrien er enige om er no-go i 2021.

- Renée, 52, er en god skuespiller, og jeg har intet imod hendes personlighed, men for pokker, hvorfor kan en plus size-skuespiller ikke spille en plus size-karakter? Det er, som om vi sidder fast i middelalderen, skriver hun i en klumme i The Sun, før hun blandt andet nævner Courtney Cox i ”Venner” og Gwyneth Paltrow i ”Shallow Hal” fra 2001.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/fbaobcexiaai0sh_1.jpg
 Foto: Twitter, @diaridicinema

Kostumieren bærer her Zellwegers fatsuit ind på filmsettet. (Foto: Twitter, @diaridicinema)

To virkelig slanke kvinder, der også iklædte sig dragter for at portrættere overvægtige karakterer i film og tv.

- Fatsuits er en patetisk fornærmelse mod alle voluminøse kvinder, lyder det videre.

Andre mener, at det er helt i orden, at Hollywoodstjernen undlader endnu en gang at udsætte sig selv for stor vægtøgning – og efterfølgende tab.

Den kommende tv-serie er bygget på virkelige begivenheder.

Og her spiller Renée Zellweger den drabsdømte Pam Hupp, i dag 62 år, som ifølge politiet har flere liv på samvittigheden. Hun sidder på dødsgangen for mordet på en handicappet mand, Louis Gumpenberger, i 2016. Men i starten af denne måned var hun i retten endnu en gang. Hun er nemlig også under mistanke for at have stukket veninden Elizabeth ‘Betsy’ Faria ihjel tilbage i 2011.

Faria var syg og svag efter kemobehandling, og efter drabet dækkede Hupp over sig selv, og skød i stedet skylden på venindens eksmand, mens det dog var hende, der stod som modtager af livsforsikringen.

Sponsoreret indhold