Renée rasede efter hed nat: Hvem fanden tror du, du er?

Hun var en af tidens hotteste supermodeller, hun var lige blevet scoret – og hun var stiktosset.

For fyren, som Renée Toft Simonsen havde mødt i byen i København den aften i 1989, var Thomas Helmig – som på det tidspunkt hittede med “Nu hvor du har brændt mig af” – og han brændte hende af dagen efter, de havde mødtes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nu hvor du har brændt mig af, er du en stupid man, lød en pæn version af budskabet, da Thomas Helmig, 56, tog telefonen en aften i 1989.
Kvinden i den anden ende giftede sig alligevel med ham, og nu har de holdt sammen i 24 år. (Foto: Thomas Laursen)

– Vi knaldede på vores første date. Meget lidt mig, men det var virkelig elektrisk. Thomas skulle i studiet dagen efter, og vi aftalte, at vi skulle ses på Café Dan Turèll senere. Jeg sad der med mine søstre, men han dukkede aldrig op, fortæller Renée Toft Simonsen i bogen “Kærlighed”, hvor DR-journalisten Anders Agger har interviewet hende om det stormfulde forhold med popmusikeren.

Surt opkald

Noget forhold blev det dog ikke til dengang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Efter modelkarrieren blev Renée Toft Simonsen, 55, psykolog. Og hun næranalyserer ofte sit parforhold for at sikre sig, at alt er, som det skal være. (Foto: Thomas Laursen)

– Da jeg var godt fuld igen om aftenen, fandt jeg en telefonboks og ringede til ham. Jeg var rasende: “Sig mig, hvem fanden tror du, du er?”, lød det fra Renée, som ikke talte med Helmig igen i syv år.

Samme aften fandt hun i sin brandert en anden interessant mand, Kristian Sandvad, som hun giftede sig med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Supermodellen og popstjernen blev hurtigt et af landets mest celebre par.
– Man kan leve en uge på pengene, en uge på berømmelsen og en uge i sengen. Men derfra handler det om, hvem du er, og hvad du vil med det menneske, der bliver ved med at vågne ved siden af dig, lyder analysen fra psykolog-modellen. (Foto: Aller Media)

I 1996 var det ægteskab et overstået kapitel, og Renée og Thomas mødte tilfældigt hinanden til en fest. Fornuften var vendt tilbage efter den pinlige opførsel syv år forinden. Et nyt dansk powerpar var en realitet.

Knaldede med en anden

Det holdt dog kun indtil 2013, hvor forholdet krakelerede. Begge parter var sådan set kommet videre og havde fundet andre græsgange, da Helmig stod derude og bankede på hos eksen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Efter de syv års kulde blussede flammen op igen i 1996. To år senere kom Hugo Helmig til, og i 2000 blev Renée til fru Helmig. (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg tror endda, at jeg havde en knaldeaftale den dag, Thomas bad om at komme forbi til en kop kaffe, mindes Renée i bogen.

I en dybfølt undskyldning over, at han ikke havde passet nok på deres forhold, og at han var ked af, at de ikke længere var sammen, formåede den daværende eksmand at smelte Renées hjerte.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er DR-journalisten Anders Agger, der har skrevet bogen “Kærlighed”, hvor han spørger Renée Toft Simonsen om hendes forhold til Helmig. (Foto: PR)

Og det har holdt sig varmt lige siden.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close