Kendte11. november 2022

Ren babylykke: Youtuber Tanya Burr har født

Den 33-årige skuespiller og youtuber er blevet mor for første gang
Tanya Burrs startede sin youtube-karriere med at lave make-up og modevideoer på sin kanal 
Tanya Burr startede sin Youtube-karriere med at lave make-up og modevideoer på sin kanal.
 Foto: MEGA

Der er ingen tvivl om, at Tanya Burr i den grad har set frem til sin familieforøgelse. I juni annoncerede hun nemlig sin graviditet med ord, der i den grad emmede af kærlighed:

– Vi elsker dig allerede så meget lille peanut, lød det i teksten til et Instagram-opslag, hvor den populære youtuber desuden delte et foto af sin voksende babybule med både sin egen og en mands hånd på maven.

Hvem ejermanden til mandehånden er, vides ikke. Og engelske Tanya Burr har da også tidligere fortalt, at hun gerne vil holde ham privat.

Ikke desto mindre er de to blevet forældre for første gang, afslører endnu et opslag på Instagram:

- At blive mor har været den mest magiske og smukkeste ting, lyder det blandt andet i opslaget, hvor Tanya Burr også afslører, at det lille vidunder er en dreng, der har fået navnet Sage Gabriel.

Samtidig beskriver hun, hvordan kærligheden til familiens nyeste medlem i den grad har bragt masser af lykke med sig – og at tiden allerede går alt for stærkt.

Se det søde Instagram-opslag nedenfor.

Sponsoreret indhold