Kendte17. maj 2021

Ren babylykke for kendispar: Stine Jørgensen har født

Håndbolddarlingen Stine Jørgensen er sammen med sin mand blevet forældre til et sæt velskabte tvillinger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200824-213542-a-1920x1279we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

I december kunne håndboldstjernen Stine Jørgensen afsløre, at hun ventede sit først barn med manden, badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen.

Og nu har storken altså været forbi, men ikke bare med ét barn. Kendisparret har nemlig fået tvillinger.

Det fortæller den nybagte farmand på sin Instagram-profil søndag aften.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Hugo & Lulu 15.5.2021, skriver Jan Ø. Jørgensen til det søde billede af den nybagte familie.

Stine Jørgensen spiller normalt i den tyske håndboldklub Bietiegheim. Hun har dog ikke svunget håndbolden, siden hun i en pressemeddelelse fortalte, at hun ventede sig.

- Jeg er enormt glad og ser frem til den kommende tid. Jeg vil takke de ansvarlige i SG BBM, som virkelig har støttet mig i denne situation, lød det dengang fra Stine i pressemeddelelsen, der understregede, at hun har alle planer om at vende tilbage til håndboldbanen:

- Jeg vil støtte holdet så godt, jeg kan på min egen måde. Jeg planlægger at komme tilbage på banen efter min graviditet.

Sponsoreret indhold