Kendte22. marts 2021

Remee vil have bilfri gade i København

Popstjernen Remee kommer med et bud på en bilfri gade i Indre København, hvor hans egen bar ligger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/remee_bilfri.jpg
 Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Remee S. Jackmann er efter alt at dømme en driftig iværksætter.

Den tidligere popstjerne, som også er producer og erhvervsdrivende, kommer nu med et visuelt bud på, hvordan Lille Kongensgade i Indre By kan se ud i fremtiden, hvis man gør gaden bilfri og i stedet laver en gågade.

Man kan se det visuelle bud af gaden hos berlingske.dk og Magasinet KBH.

https://imgix.seoghoer.dk/lille_kongens_gade.jpg
 Foto: Google Street View

Her ses et udsnit af Lille Kongensgade som Remee vil gøre bilfri. Foto: Google Street View.

Det er et stort punkt på den politiske dagsorden i København, at byen skal være mere bilfri, og for at overbevise politikerne på Rådhuset har Remee sammen med det visuelle studie NOR3D fået udarbejdet billeder, der skal vise, hvordan gaden potentielt kan se ud.

De er ifølge mediet Magasinet KBH blevet lagt frem på Københavns Rådhus.

Den tidligere X-factor-dommer Remee S. Jackman ejer selv baren Moshu, der har til huse i gaden.

Sponsoreret indhold