Kendte18. marts 2023

Remee om tilværelsen som single: Det er grænseoverskridende

Musiksmeden vil ikke afkræfte, at han er romantisk involveret med en ny kvinde efter bruddet med Gøhler

N’AGE 20-års jubilæum

LÆS OGSÅ: Remee om ny kæreste: Her er sandheden

Remee må konstatere, at hans børns mor, Mathilde Gøhler, er kommet romantisk videre med sin nye fyr, Silas Ystrøm.

Og det har han det fint med. Til gengæld er det sværere at acceptere, at han er single.

– Det er generelt grænseoverskridende, når man har været i fast forhold i så lang tid som mig. I 20 år faktisk mere eller mindre fra den ene til den anden. Men der er også noget over at få rystet posen og skulle gentænke livet, også selv om det ikke var den plan, man havde. Nogle gange tager livet bare nogle beslutninger for en, sagde han til SE og HØR, da han kom til N’AGE-festen på D’Angleterre.

Remee
Musiksmeden har altid nydt kvindeligt selskab, og fik da også en smuk borddame til festen.
 Foto: Birger Storm

Noget kunne dog tyde på, at han er på vej ud af singletilværelsen, for da SE og HØR spørger ham, om der ikke er en kæreste, væver han længe, inden han svarer.

– Det er ikke noget, jeg skal stå og annoncere her, lyder det, og da SE og HØR peger på, at han ikke afviser, at der et nyt forhold, siger han kort:

– Jeg hverken be- eller afkræfter noget.

Se billeder af alle de kendte til N’AGE 20-års jubilæet i galleriet øverst på siden!

Sponsoreret indhold