Remee Jackman gør tv-comeback

Det er efterhånden længe siden, vi har set Remee folde sig ud på skærmen – men nu tyder alt på, at et comeback er lige på trapperne.
I en ny story på Instagram løfter den populære musikmager nemlig selv sløret for, at han snart vender tilbage til tv.
Her deler han et billede fra, hvad der ligner et klipperum, med teksten "Første TV-deltagelse i mange år."
Han holder kortene tæt il kroppen og skriver ikke, hvad han er ved at optage, men den skarpe følger vil bemærke, at der på computeren i kipperummet står "24 Stjernes Julekalender", programmet, der sidste år bød på daglige juleafsnit med Melvin Kakooza som vært.
Melvin Kakooza har også selv for nyligt delt billeder af optagelser på juleprogrammet, der i øvrigt lige nu bliver skudt midt i årets varmeste sommerdage.
De resterende deltagere er endnu ikke offentliggjort.
Sidste år løb Mark Abildhauge med titlen, hvor han kæmpede mod Keld og Hilda, Mathias Helt, Rasmus Wallbridge, Lars Hjortshøjog mange andre kendte danskere.