Kendte9. november 2023

Remee inviterer til kæmpe RnB-fest i Forum

Store RnB-navne fra USA skal levere en stor fest i Forum i samarbejde med Remee
Remee arrangerer en større RnB-fest i Forum.
Remee arrangerer en større RnB-fest i Forum.
 Foto: Birger Storm

Der bliver budt op til noget af en dansefest, hvor det bliver umuligt at sidde stille.

Den 18. november holder klubkongen og hitmageren Remee nemlig kæmpe RnB-fest i Forum på Frederiksberg.

I samarbejde med DJ Typhoon afholder de to arrangementet RnB LGNDS, hvor de har inviteret nogle af de største navne inden for genren til at spille op til fest.

Her kan nævnes navne som Dru Hill, Ginuwine og Montell Jordan samt Adina Howard, RL fra gruppen Next, Renée og Horace Brown, der alle har leveret store hits til RnB-scenen.

Det er en spændt Remee, der ser frem til arrangementet.

– Det her er kun det første LGNDS-arrangement. Vi opfandt konceptet før corona – og i den periode, og i perioden efter, var det næsten umuligt at få amerikanske artister hertil. Nu er det endelig lykkedes at samle et line up, og der er virkelig god energi omkring projektet, siger han i en pressemeddelelse.

Billetter til arrangementet koster 730 kroner og kan købes via Ticketmaster.

Sponsoreret indhold