Kendte20. juni 2022

Remee forsvarer Nadim: Totalt usympatisk og dobbelt moralsk voksenmobning

Remee mener, at pressen har et lige så stort ansvar for at promovere VM i Qatar, som ambassadøren Nadia Nadim
Remee er røget til tasterne, efter at Nadia Nadim i dag har forsvaret sit job som ambassadør for VM i Qatar
Remee er røget til tasterne, efter at Nadia Nadim i dag har forsvaret sit job som ambassadør for VM i Qatar
 Foto: Dan Mariegaard

Nadia Nadim har mandag stillet op til spørgsmål omkring hendes rolle som ambassadør for Vm i Qatar.

Her fik hun blandt andet sagt, at hun ikke tog jobbet for pengenes skyld, og at hun følte sig mobbet af flere medier.

Det har kastet flere overskrifter af sig mandag eftermiddag – blandt andet skriver Ekstra Bladet, at fodboldspilleren blev rasende under pressemødet.

Det er faldet den tidligere ”X-Factor”-dommer Remee for brystet. Han er derfor ude og forsvare Nadim på Facebook.

– Jeg syntes, det her er totalt usympatisk og dobbelt moralsk voksenmobning – lad hende nu være, hun har helt klart fejlberegnet konsekvenserne af at deltage som ambassadør, men alle andre der enten broadcaster, dækker, spiller eller på anden måde tjener på det, har da et lige så stort medansvar.

– I det mindste kan hun, som hun selv siger, inspirere nogle lokale kvinder til at blive selvstændige og eksempelvis starte til fodbold, skriver Remee.

Det var den 1. april, at vi blev bekendte med Nadia Nadims rolle som ambassadør for herrernes fodbold-VM, der starter til november.

Siden da har der været stilhed fra Nadims side, der ikke har ønsket at stille op til spørgsmål – før i dag.

Kvindelandsholdet er nemlig samlet i Helsingør, hvor de gør sig klar til EM i England, der starter den 6. juli.

Sponsoreret indhold