Rekordsalg: Smukfest udsolgt på 59 minutter

Otte billetter i sekundet!
I det tempo blev alle 29.500 partoutbilletter til Danmarks Smukkeste Festival, Smukfest, udsolgt i dag.
I alt tog det blot 59 minutter, før alle billetterne var revet væk til festivalen, der afvikles til august næste år.
Det skriver Smukfest på sin Facebook-side.
Med så mange festivalivrige købere var der pres på billetsystemet fra klokken 10 tirsdag formiddag, og flere forgæves købere er kede af, at de ikke nåede at sikre sig billet til næste års festival, der finder sted i bøgeskoven ved Skanderborg.
Smukfest lover dog, at der stadig er håb for de tusinder af danskere, der ikke fik sikret sig en billet:
- Husk - du kan stadig melde dig på ventelisten til en partoutbillet på smukshop.dk.
Smukfest afholdes anden weekend i august. Indtil videre er navne som Gilli, Carpark North, Medina og Rasmus Seebach på plakaten.
Du kan skrive dig på venteliste til en billet her.