Kendte23. januar 2022

Regina Kings søn død: Her er hans sidste skræmmende tweets

Lørdag kunne skuespillerinden på sørgelig vis bekræfte, at hun i sandhed havde mistet sin eneste søn, Ian Alexander Jr. i en alder af blot 26 år
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 51-årige amerikanske skuespillerinde Regina King, der blandt andet er kendt for sin rolle i den populære tv-serie ”24”, stod i sidste uge overfor sit nok allerværste mareridt.

Onsdag, på sønnen Ian Alexanders fødselsdag, valgte han at tage livet af sig selv.

Det kunne Hollywoodstjernen bekræfte lørdag i en pressemeddelelse sendt til magasinet People.

– Vores familie er intet mindre end knust over tabet af Ian. Han er så skinnende et lys, der bekymrede sig så meget over andres lykke og velbefindende, stod det blandt andet skrevet.

Har du det svært?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på: 70 201 201.

Livslinjen har åbent året rundt fra 11-05.

At sønnen kæmpede med sit mentale helbred, er dog ikke noget, som skuespillerinden tidligere har udtalt, eller efterfølgende kommenteret på.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega821812_001.jpg
 Foto: MEGA

Regina King fotograferet sammen med sønnen, Ian Alexander Jr. Foto: MEGA

Men tager man et kig nærmere på sønnen, der arbejdede som professionel dj, og hans sociale medier, så tyder det på, at han ikke havde det nemt i den sidste tid.

– Jeg tror ikke, at Instagram er særlig sundt for mig, skriver han i et tweet, mens han efterfølgende delte: ”Kender I den episode af Svampebob Firkant, hvor de er inde i hans hjerne, og det er en hel masse små Svampebob Firkant, der bare går amok … Jep, den rammer virkelig noget”.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/ian_alexander_tweets.jpg
 Foto: Twitter

Ovenstående tweets delte Ian Alexander bare få dage før sin død. Foto: Twitter

På sin Instagram-profil var det sidste opslag fra den 18. januar – dagen inden hans fødselsdag. Her kunne han fortælle sine savnede fans, at han snart ville være at se live igen, når han skulle ud at optræde den 28. i samme måned.

Artiklen fortsætter under opslaget

I dag er dette billede samt flere andre af hans oversvømmet med kærlige kommentarer og kondolencer.

Ian Alexander Jr. var Regina Kings eneste barn. Hun fik ham sammen med sin tidligere mand, pladeproduceren Ian Alexander Sr.

Sponsoreret indhold