Kendte30. juli 2023

Reegtig skønt midt i krisen: Karsten og Janni på hyggeferie

Selv om de var på mande- og dametur med nogle venner, fandt parret også tid til hinanden i Danmarks nordligste badeby

Ree på Skagen

LÆS OGSÅ: Nu har de fået svaret - og det er hårdt

Janni, 53, og Karsten Ree, 78, var blandt de mange, som havde fundet vej til Skagen i uge 29 – den såkaldte ”Hellerup-uge”.

Det skete midt i den helbredskrise, som Karsten for tiden er ramt af. Så pusterummet i den friske, nordjyske havluft var tiltrængt.

– Det er faktisk en pigetur, jeg er på, og Karsten er på drengetur med min venindes mand-

– Men så har de joinet os i Skagen, sagde Janni, som sammen med veninden forinden havde lagt vejen forbi Aalborg og Ålbæk, mens Karsten og vennen havde været i Ree Park – Karstens safaripark i Ebeltoft.

– Karsten var blevet tilbudt at bo på Ruths Hotel med mig, men det ville han ikke, for det var for dyrt, lo Janni.

Karsten havde derfor fundet et andet sted at bo. Erhvervsmanden ville dog gerne nyde en frokost med fruen på Ruths hotel.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-27/200723rs-thomas-evers-12.jpg
Thomas Evers Poulsen, 45, og danserens kæreste, ”Den store bagedyst”-vinderen Sæpór Kristínsson.
 Foto: René Schütze

Hyggetjener Evers

På Skagen Fiskerestaurant kunne man finde Thomas Evers Poulsen, 45, som var hoppet i arbejdstøjet.

– Det er vores venner, som har restauranten. Det startede egentlig i 2021 ved, at de ikke kunne få noget personale, fordi alle de unge mennesker hellere ville være podere – det var der flere penge i – og så sagde jeg, at jeg da godt kunne komme op og hjælpe, fortalte ”Vild med dans”-stjernen, som fik smag for jobbet, og efter kun en enkelt vagt sidste år havde han i år seks.

– Der er rigtig mange mennesker. Men jeg er egentlig bare på som en ekstra, de ikke skal regne med, sagde han og grinede.

– Så kan jeg gå og hyggesnakke lidt med gæsterne.

Også danserens kæreste, ”Den store bagedyst”-vinderen Sæpór Kristínsson, havde smøget ærmerne op i Skagen.

– Jeg har været nede hos bageren. De (parrets venner, red.) har også et bageri i byen, og jeg har udviklet noget bagværk dertil, som bliver solgt hver torsdag som en ”Sæpórs special”, lød det om hans citrus-croissant.

– Så har jeg stået nede bag disken og solgt dem, lavet kaffe og hygget.

For nylig fik Karsten Ree lavet undersøgelser på hospitalet, da de frygtede ”noget alvorlig sygdom”.

Men da parret var i Skagen, havde de stadig ikke fået svar på undersøgelserne.

– Han går da rundt. Jeg tror, det går op og ned, men han har det fint her, lød det fra Janni om Karsten. Og ferien i Skagen har ifølge Janni ”været fantastisk!”.

– Vi mangler selvfølgelig lidt det gode vejr, men det er kommet lidt i dag, lød det fra den tidligere forsidefrue.

Du kan se alle de skønne billeder fra turen i toppen af denne artikel.

Sponsoreret indhold