Kendte29. januar 2020

Rebellen Remee: Lavede telefonfis med Oprah og Jack Nicholson

I det nyeste afsnit af "Remee & Mathilde" fortæller hitproduceren, hvordan en bytur med Lindsay Lohan tog overhånd
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191026_dm_knaek_cancer_2019_082.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Det er ikke nogen hemmelighed, at Remee er glad for at feste. Den 45-årige hitmager har ejet adskillige natklubber, og i det seneste afsnit af "Remee & Mathilde", der kan ses på Dplay fra på fredag, fortæller den tidligere "X Factor"-dommer om en ualmindeligt våd bytur.

I klippet, som du kan se længere nede på siden, fortæller Remee om, at han tilbage i 2015 var ude at feste i Istanbul, hvor han blandt andet skålede med Lindsay Lohan.

På det tidspunkt var Mathilde Gøhler ikke med, fordi hun var otte måneder henne i sin graviditet.

- Hun havde en ret overdrevet telefonbog, fortæller en grinende Remee om den uforglemmelige aften med skandalestjernen.

- Så ender vi med at sidde nede i min cabana og lave telefonfis med Tiesto, Jack Nicholson og Oprah Winfrey. Midt om natten, genkalder Remee.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Og vi ringer, og Jack Nicholson er sådan: "Hi, Lindsay. What are you doing? What are you doing in Turkey? Det var sgu ham. Det var Jack, fortæller Remee.

Se Remee fortælle om den vilde bytur herunder:

Du kan se et nyt afsnit af "Remee & Mathilde" hver fredag på Dplay.

Sponsoreret indhold