Kendte14. april 2023

Realitystjernen Will Urena gennemtæsket og stukket ned på ferie

Den amerikanske tv-kendis blev angiveligt bedøvet, før han blev tæsket, røvet og stukket med en kniv
Will Urena medvirke i "The Bachelorette" i 2021, hvor han forsøgte at score Michelle Young.
Will Urena medvirke i "The Bachelorette" i 2021, hvor han forsøgte at score Michelle Young.
 Pressefoto: ABC

Herhjemme venter vi stadig i spænding på den første sæson af "Bachelorette" får premiere, men i USA har de i årevis vist stribevis af mænd kæmpe for en singlekvindes gunst.

I 2021 medvirkede Will Urena i det populære datingprogram, og han afslører nu, at han for nylig blev udsat for en brutal forbrydelse.

En forbrydelse, der fandt sted under en rejse til Colombia, skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie er det på Instagram, at Will Urena fortæller om den uhyggelige episode.

Her påstår den 30-årige kendis, at han er blevet "bedøvet, tæsket og frarøvet alle sine ejendele", mens han befandt sig i det sydamerikanske land.

Will Urena medvirkede i "The Bachelorette" i 2021.
Will Urena medvirkede i "The Bachelorette" i 2021.
 Foto: Instagram

- De sidste par dage har været noget, jeg aldrig kunne forestille mig ske, skriver Will Urena i en story på det sociale medier.

Herefter fortæller han, at han blev drugged mod sin vilje i Colombia, hvorefter han blev tæsket og røvet.

Til TMZ fortæller "Bachelorette"-kendissen, at han frygtede at dø under overfaldet.

Han siger, at han røg ind og ud af bevidsthed, men at han kan huske, at han blev slået og spyttet på samt stukket med en kniv af en gruppe mænd.

Ifølge Will Urena fandt den uhyggelige episode sted, efter han havde mødt to kvinder på en bar.

Det var angiveligt disse to kvinder, der puttede noget i hans drink, hvorefter de førte ham ud til mændene på gaden.

Her fik de ham til at smide alt sit tøj, hvorefter overfaldet og røveriet fandt sted.

Realitystjernen blev efterfølgende fundet smurt ind i blod af en taxichauffør, som kørte ham på hospitalet.

Sponsoreret indhold