Kendte2. oktober 2023

Realitystjernen Tom Sandoval afslører selvmordstanker efter utroskabsskandale

"Vanderpump Rules"-kendissen var tæt på at tage sit eget liv, efter det kom frem, at han havde været Ariana Madix utro med deres tv-kollega Raquel Leviss
Tom Sandoval attends the 2022 MTV Movie and TV Awards: UNSCRIPTED at Barker Hangar in Santa Monica, Los Angeles, USA, on 02 June 2022. Photo by: Hubert Boesl/picture-alliance/dpa/AP Images
Tom Sandoval var ved at tage sit eget liv efter sin utroskabsskandale.
 Foto: Hubert Boesl/Ritzau Scanpix

Hvis man går bare en lille smule op i reality-tv, så var det vist noget nær umuligt at falde over det gigantiske drama, der var i "Vanderpump Rules"-universet tidligere i år.

Her kom det nemlig frem, at Tom Sandoval havde været sin daværende kæreste gennem næsten et årti, Ariana Madix, utro med ingen anden end deres fælles veninde og tv-kollega Raquel Leviss.

Utroskabsskandalen sendte 41-årige Tom Sandoval og 29-årige Raquel Leviss ud i en brutal shitstorm, der blandt andet førte til, at Raquel Leviss tjekkede sig selv ind på en klinik for at få hjælp til sit mentale helbred.

Og nu afslører Tom Sandoval også, at han var så psykisk påvirket af situationen, at han overvejede at tage sit eget liv.

Det gør han i sin nye podcast, "Everybody Loves Tom", skriver TMZ.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Ifølge det amerikanske medie siger "Vanderpump Rules"-kendissen, at han var "meget, meget tæt" på at begå selvmord.

Det var især den massive kritik fra hans tv-kollegaer og fans på sociale medier, der pressede Tom Sandoval tættere og tættere på kanten.

Ariana Madix and Tom Sandoval attend the 2022 MTV Movie and TV Awards: UNSCRIPTED at Barker Hangar in Santa Monica, Los Angeles, USA, on 02 June 2022. Photo by: Hubert Boesl/picture-alliance/dpa/AP Images
Her ses 41-årige Tom Sandoval med 38-årige Ariana Madix, mens alt stadig var fryd og gammen mellem dem.
 Foto: Hubert Boesl/Ritzau Scanpix

- Min verden begyndte at falde sammen, og jeg kunne ikke se udover mine følelser, siger han og fortæller, at der især var én specifik dag, hvor han var lige ved at give op på livet.

Og det var en dag, hvor han kom hjem til sit hus, som han stadig deler med 38-årige Arina Madix, hvor hun var i gang med at filme en reklamefilm for Duracell-batterier.

Den reklame gjorde ondt på Tom Sandoval, fordi han er blevet hånet ekstremt på sociale medier for at have undskyldt sin affære med, at Ariana Madix ikke gjorde ting for ham i deres forhold, såsom at købe batterier.

- Det var virkelig en hård dag, siger Tom Sandoval, der dog understreger, at han har det bedre i dag og ikke er tæt på at begå selvmord mere.

Det skyldes blandt andet, at han er stoppet med at drikke alkohol, fortæller han i podcasten, som kan høres herunder:

Sponsoreret indhold