Kendte8 timer siden

Realitystjernen Stephen Bear dømt for hævnporno: Nu gifter han sig med 18-årig

Halvandet år efter at være kommet på fri fod efter en fængselsstraf for hævnporno er den britiske tv-kendis blevet smedet sammen med en teenagepige
Reality TV star Stephen Bear arrives at C
Den sex-dømte realitystjerne Stephen Bear på 35 år har giftet sig med en 18 år gammel teenagepige.
 Foto: Joe Giddens/PA Images/Ritzau Scanpix

Det ser ud til, at Stephen Bear har fundet kærligheden efter sin afsonede fængelsstraf.

Og han har fundet den i en meget yngre brasilianer.

I hvert fald er den 35-årige britiske realitystjerne blevet smedet formelt sammen med sin blot 18 år gamle kæreste.

Det afslører han selv på sociale medier, skriver The Sun.

Stephen Bear blev et kendt ansigt, da han i 2015 tonede frem på skærmen i "Ex On the Beach".

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-08/20250618064157145_1000.jpg
Stephen Bear med sin 18-årige brud.
 Foto: Instagram

I december 2022 blev han kendt skyldig i at have filmet sin ekskæreste Georgia Harrison i smug under sex og efterfølgende dele den hemmelige video på OnlyFans.

Han fik en fængselsstraf på 21 måneder, ligesom han blev placeret i registret over seksualforbrydere i ti år frem.

I januar 2024 blev han dog løsladt efter at have afsonet omkring halvdelen af sin straf.

Og nu er han altså blevet gift.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-07-08/dsc07724.jpg
Stephen Bear med sin 18-årige brud.
 Foto: Instagram

På Instagram har Stephen Bear delt en række billeder og videoer af sig selv og hans nye kone, som han dog ikke afslører navnet på.

Han beskriver hende i stedet blot som sin "smukke, 18-årige latina-kæreste".

- Mit bryllup. Mr og mrs. Bear, skriver han til en af videoerne.

Det er uvist, hvor og hvornår Stephen Bear mødte teenagepigen.

Han viste hende frem på sociale medier for første gang i januar, hvor han til en video af sig selv og hende i Brasilien blandt andet skrev følgende:

- Politiet kan ikke fange mig nu.

Sponsoreret indhold