Kendte20. juni 2020

Realitystjerne smittet med corona i Lalandia

Stina Petersen, der er kendt fra "Paradise Hotel", har fået konstateret corona, efter hun har været to dage i Lalandia
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/stinapetersen.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Danskerne må igen samles i større grupper og tage ud og more sig.

Det var lige nøjagtig, hvad Stina Petersen, der blandt andet er kendt for sæson 6. af "Paradise Hotel", valgte at gøre.

Men lørdag 20. juni blev hun testet positiv for covid-19. Det skriver realitystjernen i et facebookopslag.

'Jeg er smittet med corona, og jeg har været i Lalandia Rødby tirsdag D.16/06-2020 til torsdag D.18/06-2020.'

Stina Petersen valgte at lave opslaget for at kunne advarere andre gæster, som har været i badelandet i samme periode. Ifølge realitystjernen vil Lalandia nemlig ikke selv tage affære.

'Jeg har dagsdato ringet til Lalandia og gjort dem opmærksom på dette . Dog har de ikke tænkt sig at gøre noget ved dette (ej heller gøre gæsterne opmærksom på at der har en gæst som er smittet med corona)'

SE og HØR har kontaktet Stina Petersen, men hun har ikke svaret tilbage inden udgivelse.

Ligeledes har SE og HØR været i kontakt med Lalandia, som ikke har svaret tilbage inden udgivelse.

Over for TV2 Øst bekræfter Jan Harrit, der er administrerende direktør for Lalandia, dog, at de er blevet kontaktet af Stina Petersen.

På baggrund af Stinas oplysninger har Lalandia også forsøgt at finde frem til de medarbejdere, der har været tæt på hende og familien, lyder det fra den administrerende direktør.

- Vi har spurgt ind til, hvilke steder de har besøgt og været tæt på. Så har vi fundet frem til, at de har været i kontakt med to af vores medarbejdere ved to af vores aktiviteter, fortsætter han.

Ifølge Jan Harrit er de to medarbejdere blevet kontaktet og foreslået, at de indtil videre ikke skal komme på arbejde, og hvis de oplever symptomer, skal de testes.

Fordi der er klor i vandet samt alle de forholdsregler, der ellers er taget i badelandet, så er risikoen for smitte lav, understreger den administrerende direktør.

Sponsoreret indhold