Kendte23. august 2021

Realitystjerne Katie Price overfaldet og hastet til hospitalet

En kilde tæt på Katie Price fortæller, at hun blev kørt til hospitalet med et muligt brud på kæben og et flækket øje
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega101720_005.jpg
 Foto: MEGA

Realitystjernen Katie Price blev mandag morgen hastet til hospitalet, efter hun angiveligt blev overfaldet og har fået alvorlige skader i ansigtet.

Den 43-årige britiske kendis blev kørt til hospitalet i de tidligere timer mandag morgen, og politiet blev tilkaldt til det mulige gerningssted - en lejlighed i Essex. Det skriver flere britiske medier som The Sun og Mirror.

En kilde, som skulle være tæt på den engelske fotomodel og tv-personlighed, fortæller til The Sun, at "Katie forståeligt nok er fuldstændig ødelagt".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega667516_001.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

- Hun blev kørt til hospitalet i en ambulance, hvor hun blev behandlet for et muligt kæbebrud og et flækket øje, siger den anonyme kilde.

Mand anholdt

I forbindelse med politiets arbejde er en mand på 32 år blevet anholdt og mistænkt for at stå bag overfaldet. Han sidder lige nu varetægtsfængslet.

- Vi blev tilkaldt af kollegaer i ambulancetjenesten, som kunne melde om et overfald i Little Canfield, der fandt sted kort tid efter klokken 01.30 i morges mandag den 23. august, lyder det fra politiet i en udtalelse til The Sun.

- Vi ankom og fandt ud af, at en kvinde havde pådraget sig skader på ansigtet, som krævede behandling på hospitalet, lyder det videre fra politiet i Essex.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Politiet kan også oplyse, at anholdelsen skete kort tid efter, at overfaldet skulle være fundet sted.

Hændelsen sker dagen efter, at Katie Price kunne dele den glædelige nyhed, at hendes søn Junior i en alder af blot 16 år havde underskrevet en pladekontrakt.

Junior går dermed i fodsporene på sin far, popsangeren Peter André.

I dag danner Katie Price par med den 32-årige luksusbilforhandler og realitystjerne Carl Woods. De er forlovede.

Katie Price har ikke selv kommenteret overfaldetet eller meldt noget ud på sociale medier.

Sponsoreret indhold