
Reality-show stopper: Kardashian-klanen vil lave KÆMPE aftale med streaming-tjeneste
Tidligere på måneden chokerede Kim Kardashian, da hun annoncerede, at "Keeping up with the Kardashians" slutter efter 20 sæsoner og 14 år på den amerikanske tv-kanal E!
Men nu forlyder det, at det bestemt ikke er forbi med at se Kardashian/Jenner-klanen på skærmen.
Kilder fortæller til Page Six, at realityfamilien pønser på at lande en stor aftale med en streaming-gigant som Netflix, Apple eller Amazon, alternativt vil den entreprenante familie starte deres eget medieselskab.
Artiklen fortsætter under billedet

I 20 sæsoner og utallige spin-offs har vi kunne følge Kardashian/Jenner-familien. Foto: Hayu
Sidst, realityfamilien fornyede sin kontrakt med E!, var i 2017, hvor de fik svimlende 940 mio. kr., men tiden med flow-tv er forbi:
- Der er mange flere penge i streaming, forklarer en kilde til Page Six.
- Og det er globalt, slår insideren fast.

En anden insider fortæller, at familien ønsker at komme væk fra reality-verden og laver tv i samme genre som "Løvens Hule".
Alle kvinderne i Kardashian/Jenner-klanen har nemlig startet deres egne virksomheder op - og med stor succes.
Lige nu tager de dog en velfortjent pause fra kameraerne, lyder det:
- De er åbne for alle muligheder. Men lige nu tager de en pause, røber insideren.