Kendte8. februar 2024

R&B-legende Henry Fambrough er død: Var det sidste overlevende medlem af The Spinners

Ifølge en talsperson sov Henry Fambrough stille ind i en alder af 85
Henry Fambrough var som det sidste overlevende medlem af The Spinners en del af velgørenhedsarrangementet i Motown-studierne i maj.
Henry Fambrough var som det sidste overlevende medlem af The Spinners en del af velgørenhedsarrangementet i Motown-studierne i maj.
 Foto: AP Photo/Carlos Osorio

Henry Fambrough, som var det sidste levende medlem af den ikoniske R&B-gruppe The Spinners, er død.

Musikeren blev 85 år, og han døde af naturlige årsager i sin hjem i det nordlige Virginia.

Det skriver flere internationale medier – herunder ABC News – som får de triste nyheder om dødsfaldet bekræftet af en talsperson, Tanisha Jackson, der arbejder for musikgruppen.

The Spinners har legendestatus inden for den amerikanske R&B-genre, og så sent som i november blev de optaget i Rock & Roll Hall of Fame.

Nu afdøde Henry Fambrough var det sidste medlem af gruppen, som stadig var i live. Udover ham talte gruppens oprindelige medlemmer Billy Henderson, Pervis Jackson, Bobby Smith, Philippé Wynne og John Edwards.

The Spinners hed oprindeligt The Domingoes, da de blev dannet i Detroit i midten af 50’erne. Deres omfattende musikkatalog inkluderer hits som ”It’s a Shame”, ”Could Be Falling in Love” og “The Rubberband Man”.

Tilbage i maj deltog Fambrough i et velgørenhedsarrangement, hvor han gav en rundtur på de ikoniske Motown-studier i Michigan-byen, og her donerede musikeren desuden en række kostumer, som The Spinners havde optrådt i.

The Spinners første hit ramte 14. pladsen på Billboard’s Hot 100 i 1970, og siden skrev gruppen kontakt med Atlantic Records. Herefter udgav de striben af hits, som blandt andet involverede et samarbejde med et af genrens helt store navne – sangerinden Dionne Warwick – som med nummeret ”The Came You” sikrede dem en førsteplads på hitlisterne.

The Spinners modtog gennem karrieren seks Grammy-nomineringer, mens de scorede hele 18 platin- og guldplader.

Fambrough efterlader sig sin hustru gennem 52 år, Norma, samt deres datter Heather Williams.

Sponsoreret indhold