RAYE kommer til Danmark

LÆS OGSÅ: Søren Mallings cykelhobby er en dyr fornøjelse: Smidt ud af forsikringsselskabet
Hvis du er vild med hits som "Escapism", "Worth it" og "Prada", kan du godt begynde at varme stemmebåndene op.
Når kalenderen siger februar 2026, vil den britiske sangerinde RAYE nemlig indtage Royal Arena i København.
Det oplyser Live Nation i en pressemeddelelse.
Koncerten finder sted i den store arena 3. februar, og billetsalget skydes i gang torsdag 25. september.

RAYE har på rekordtid opnået stor succes med over tre milliarder streams, siden hun brød igennem med hittet "Escapism".
I 2025 skrev hun desuden historie som den første nogensinde, der blev nomineret til både Best New Artist og Songwriter of the Year (Non-Classical) ved GRAMMY Awards.
Gennem sin karriere har RAYE arbejdet sammen med stjerner som Stormzy, Central Cee, David Guetta og Disclosure, og hun har skrevet sange for Beyoncé, Charli XCX og Jennifer Lopez.
Billetter til koncerten koster mellem 350 og 475 kroner plus gebyr.