Kendte14. juni 2023

Rasmus Tantholdt har været på knæ: Skal giftes med Natasja Crone

TV 2-parret har dannet par siden 2016, og skal nu til at kalde sig mand og kone
Rasmus Tantholdt og Natasja Crone deler onsdag en glædelig nyhed. Parret skal giftes!
Rasmus Tantholdt og Natasja Crone deler onsdag en glædelig nyhed. Parret skal giftes!
 Foto: Lars H. Laursen

Der er glædelige TV 2-nyheder for tv-kanalens ubestridte største par, Rasmus Tantholdt og Natasja Crone.

Crone har nemlig sagt ja til at blive gift med Tantholdt, da sidstnævnte for nylig gik på knæ.

Det skriver Billed Bladet, der har nyheden fra Natasja Crones søn Noah, som har delt et billede af frieriet på sin Instagram-profil.

Tantholdt har bekræftet nyheden over for mediet, men ønsker ikke at komme detaljerne nærmere. Dog vil han gerne afsløre, at han ikke ved, hvornår den store dag skal finde sted.

Søndag fyldte Natasja Crone 53 år, og det var i forbindelse med hendes fødselsdag, at Tantholdt friede.

Kærligheden er stor mellem Natasja Crone og Rasmus Tantholdt. Det så man blandt andet til Publicistfesten 2022, hvor Rasmus Tantholdt vandt årets publicistpris for sin dækning af krigen i Ukraine.

Dermed blev det formentlig en dag Natasja Crone sent vil glemme.

Parret har været sammen siden 2016. De bor til dagligt i vedbæk.

Crone har to voksne sønner fra et tidligere forhold, mens at Tantholdt har en teenagesøn med den tidligere studievært på TV 2 Caroline Boserup.

Sponsoreret indhold