Kendte30. september 2020

Rasmus Tantholdt beskyldt for fake news: - Aldrig er jeg blevet svinet så voldsomt til

- Jeg havde ret, I tog fejl, lyder det fra tv-korrespondenten, der har været beskyldt for fusk med indslag i TV 2 Nyhederne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tv_prisen_2020_tsl_20200118_0358.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Kan det virkelig passe, at små migrantbørn puster røg i øjnene for at agere grædende tåregas-ofre i et TV 2-indslag?

Nej, det viser sig, at der findes en naturlig forklaring.

Men før den blev fundet, skulle den 46-årige TV 2-journalist Rasmus Tantholdt først være genstand for viral forargelse, da en video fra Lesbos i Grækenland pludselig blev delt hyppigt på de sociale medier.

Her ses først Rasmus Tantholdts indslag fra TV 2 Nyhederne om de demonstrerende migranter på øen, som det græske politi bruger tåregas imod.

Det virale klip påstår herefter, at man fra en anden vinkel kan se de pågældende migranter - de fleste af dem helt små børn - vifte røg i ansigtet, så deres øjne løber i vand.

Videoen, som ifølge Tjekdet.dk er set mere 170.000 gange på Facebook og YouTube, beskylder altså således TV2-journalisten for at have iscenesat situationen for indslagets skyld.

Denne "blinde vinkel" viser Tantholdt, som taler til et kamera med sin mikrofon i hånden iført et blåt mundbind, mens en gruppe mennesker et stykke væk står bøjet over et stykke pap, som de bruger til at vifte røg op med.

Falske tårer eller naturlig forklaring?

"Aldrig er jeg blevet svinet så voldsomt til af landets tastaturkrigere som i de seneste par uger," skriver han onsdag i et opslag på Twitter.

Anledningen er, at han også i dag er blevet faktatjekket af det nævnte medie Tjekdet.dk, som har en ganske simpel forklaring på, hvorfor de unge immigranter vifter røg i hovedet.

"Blandt migranter er der en fejlagtig opfattelse af, at røg modvirker tåregas," skriver de blandt andet.

Politiet på Lesbos har selv bekræftet overfor blandt andre CNN, at de har benyttet sig af tåregas under demonstrationerne.

Danske Tjekdet.dk har talt med andre tilstedeværende i området, der kan bekræfte, at det er en udbredt teori blandt migranterne, at røg hjælper mod tåregas.

“Røg er det bedste at bruge mod tåregas. Løg er også godt, fordi det giver tårer i øjnene og renser, og cola er også godt, fordi det indeholder syre. Men smerten går hurtigst væk med røg,” siger Mohammed Abu Noor til den danske journalist Michael Graversen, der ligesom Tantholdt rapporterer fra Lesbos.

Se videoen, hvori Rasmus Tantholdt beskyldes for tv-fusk her.

Sponsoreret indhold