Kendte 20. november 2021

Rasmus Seebach vandt ærespris, men mødte ikke op: Derfor var han ikke til DMA

Fredag blev det offentliggjort, at sangeren Rasmus Seebach vandt Æresprisen til Danish Music Awards 2021 - men han mødte aldrig op til showet lørdag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den folkekære musiker Rasmus Seebach vandt lørdag Æresprisen til Danish Music Awards 2021.

Simi Jan gik på scenen for at overrække prisen til Rasmus Seebach, men prismodtageren var intet sted at spotte.

- Rasmus er blevet syg. Han har feber, fortalte Simi Jan til et skuffet publikum, der altså må undvære en takketale fra Seebach.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Aller Media)

Foto: Aller Media

Det blev afsløret fredag i et tv-indslag på TV 2, at prisen i år gik til Rasmus Seebach.

- Jeg har vidst det i to måneders tid, men det føles stadig fuldstændigt vildt, at jeg får lov at modtage Æresprisen, siger Rasmus Seebach til Ritzau og fortsætter:

- Det er et kæmpe skulderklap. Gennem årene har jeg været så heldig at få masser af skulderklap af dem, der kommer til mine koncerter. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke gør mig mega glad og stolt, at jeg nu også får det af musikbranchen, siger han.

Æresprisen blev uddelt første gang i år 2000, og Rasmus Seebach skriver sig ind i rækken af store navne, der blandt andet tæller Lis Sørensen og Sort Sol.

Danish Music Awards 2021 bliver vist søndag aften klokken 21.05, men allerede fra morgenstunden, kan det streames på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold