Rasmus Seebach tog fejl: Forvekslede ham med Emil Lange

LÆS OGSÅ: Emil Langes romantiske frieri: Hundehvalp og kæmpering
Det er der i hvert fald flere, der mener.
For tiden er der smæk på festivalsæsonen, og de seneste uger har den stået på Grøn koncert.
Blandt artisterne på Grøn finder vi blandt andet Suspekt, og ved deres afsluttende show søndag i Valby, havde de en god ven af huset med på scenen.
Og han er i den grad også selv noget ved musikken.
Dj og ”Forræder”-stjerne Emil Lange er rigtig gode venner med gutterne fra Suspekt, som han også har lavet musik sammen med. Og søndag kom han også cyklende ind på scenen.
Hvis du var til stede i Valbyparken søndag, så har du måske set meget til lige præcis Emil Lange.

Men der er dog en risiko for, at du har forvekslet ham med en anden. (SE FOTO NEDERST)
For Oliver, der var til Grøn koncert søndag, bliver nemlig ofte forvekslet med Emil Lange.
Og det er nogle gange slet ikke så ringe endda.
Det fortæller han til SE og HØR.
- Det sker ret tit. På Smukfest forrige år var Emil også deroppe, og han havde fødselsdag. Jeg har aldrig været så fuld i hele mit liv, fordi folk troede, jeg var Emil Lange. ”Tillykke med dagen, Lange”, siger han.
Flere danskere kommer op til ham og efterspørger et billede.
Men det er faktisk ikke kun de almene festivalgæster, som har lidt svært ved det.
Han har nemlig tidligere oplevet, at en af Danmarks største stjerner lavede den samme forveksling.
- Nede på Roskilde backstage i år kom Rasmus Seebach over ”Hva så, Lange”, siger Oliver og fortsætter.
- Jeg har sådan et princip, at hvis folk de spørger direkte, om jeg er Emil Lange, siger jeg nej. Men hvis de kommer over og spørger, om de må få et billede, siger jeg ja.
Om Rasmus Seebach fik sandheden at vide, melder historien desværre intet om.
Emil Lange og Oliver fik sig søndag en sludder om, at flere forveksler Oliver med ham.
Dog virkede det ikke til, at Lange for alvor købte ind på dobbeltgænger-teorien.
Udover bøllehat og solbriller – virkede han til at have svært ved at se det.
SE og HØR fik et billede af de to sammen.
Så du kan selv vurdere, om de ligner hinanden eller ej her.
