Kendte23. marts 2023

Rasmus Seebach har skrevet sange til "Askepot"-musical: – Jeg kunne simpelthen ikke sige nej

Hitmageren kaster sig ud i nye udfordringer – han har nemlig sagt ja til at skrive sange til en musicaludgave af "Askepot"
Rasmus Seebach ses her med Johanne Milland, der skal spille Askepot i musicalen. nbsp;
Rasmus Seebach ses her med Johanne Milland, der skal spille Askepot i musicalen.
 Foto: Martin Høien

I knap 15 år har han domineret på de danske hitlister og leveret hit efter hit, og de fleste kan nok synge med på en Rasmus Seebach-sang – hvis ikke flere.

Og nu har den 42-årige hitmager kastet sig over nye udfordringer, som netop er blevet annonceret til et pressemøde på Amager i København.

Sammen med Ankerstjerne og Andreas Sommer har Rasmus Seebach nemlig skrevet sange til musicalen "Askepot", der får premiere næste år.

– Jeg havde brug for en udfordring, forklarer Seebach om sin debut som musicalkomponist.

Han kalder tjansen for en "drømmeposition", fordi han selv fik lov at sætte sit dream team sammen bestående af Ankerstjerne og Andreas Sommer.

– Så jeg kunne simpelthen ikke sige nej, fortæller Seebach begejstret.

Sangeren og sangskriveren fortæller, at arbejder med musicalen er gået over al forventning, og han ser frem til at se publikums reaktion på hans nye "værker":

– Det er virkelig længe siden, jeg har følt mig så inspireret, slår han fast.

Musicalen får premiere til foråret 2024.

Sponsoreret indhold