Rasmus Nielsen fra "For lækker til love" er blevet far

Rasmus Nielsen, der blev kendt fra TV 3-programmet "For lækker til love" sæson otte, ni og ti, kan nu skrive en ny titel på CV'et.
Nu er han nemlig blevet far til to.
Det afslører han i et opslag på sin Instagram-profil:
"05.10.24 kl 03:41 blev vores verden og kærlighed rigere. Matthew er kommet til verden," skriver den tidligere realitydeltager, og røber samtidig navnet på den lille ny.
Ren lykke
I opslaget fortsætter Rasmus Nielsen med at beskrive, hvor brag en kamp hans kæreste kæmpede for at få den lille dreng til verden:
"Inden da oplevede jeg det største vidunder i verden. Min kæreste kæmpe den største kamp, med det største mod. Hold nu op hvor var du helt igennem fantastisk skat. Tak for at bringe vores dreng til verden. Ingen ord kan beskrive mine følelser," skriver han og tilføjer:
"At se min førstefødte sidde med hans lillebror i armene fyldte mig afsindigt med lykke. Jeg er en stolt far nu til 2 fantastiske drenge og kæreste med den mest vidunderlige kvinde."
Rasmus Nielsen fik sit første barn i 2013 med en kvinde, som han var brudt med allerede inden barnet kom til verden. Der er hr tale om sønnen Jeremie.
Nu har han så fået Mathhew med en kæreste, som han har mødt efter sin deltagelse i "For lækker til love".
Allerførste gang danskerne stiftede bekendtskab med realitydeltageren var dog i 2011, hvor han medvirkede i "X-factor". Han kom på en sjetteplads.