Rasmus fra ”Bachelorette” har tilgivet sin far: Var ikke til stede i min barndom

Det er ikke altid let, at komme overens med dem man elsker. Det ved Rasmus Andersen fra "Bachelorette" en ting eller to om.
For i anledning af sin fars fødselsdag har reality-deltageren valgt at dele et lidt anderledes og meget ærligt opslag med sine 62 tusinde følgere på Instagram.
I opslaget skriver 27-årige Rasmus Andersen, at forholdet til sin far ikke altid har været så godt, som det er den dag i dag.
- Min far er typen som aldrig har været med til et forældremøde. Han har heller aldrig kunne navnene på mine klassekammerater. Lidt typisk fædre føler jeg?
- Hvis jeg skal være ærlig, så føler jeg lidt, at han på mange måde ikke rigtigt har været tilstede i min barndom.
Han fortæller, at sin far er en mand af få ord, som kan lide ro og orden - en komplet modsætning til sig selv.
Men heldigvis har deres forhold udviklet sig i løbet af årene, og Rasmus Andersen har tilgivet sin far for sit fravær.
- Da jeg flyttede hjemmefra, valgte jeg, at tilgive ham for de “skeletter”, der var i skabet hjemme hos os. Det var lettere sagt end gjort, men ikke desto mindre lykkedes det.
- Efter at jeg er blevet voksen, har vi fået et stærkt venskab. Han ringer ofte og siger “Hej skat. Skal vi lige drikke en Cortado og vende verdenssituationen”. Det elsker jeg!
Til opslaget vælter det ind med kommentarer fra folk, som er blevet rørt af reality-deltagerens ord.
Det er heller ikke første gang, at Rasmus Andersen deler et ærligt budskab på sine sociale medier, hvilket du kan læse mere om her.