Kendte25. august 2022

Rasmus Brohave taler ud om svær periode: Har solgt huset

Først røg kæresten, så røg huset. YouTube-stjerne Rasmus Brohave flytter fra Svendborg
Rasmus Brohave
Rasmus Brohave er færdig med Svendborg. Huset er solgt.
 Foto: Thomas Laursen

Nu er det farvel til Svendborg.

Rasmus Brohave har solgt rækkehuset, som han satte til salg tidligere på måneden, og sætter nu et endeligt punktum for det sydfynske kapitel.

Det fortæller han selv på Instagram.

2.395.000 kr. forlangte den tidligere ”Danmark har talent”-vært for sit 103 kvadratmeter store enderækkehus, som ligger på samme vej som Valdemars Slot på Tåsinge.

Salget er endnu ikke tinglyst, men er det lykkedes Brohave at få solgt boligen til den ønskede pris, kan han stikke 445.000 kr. i lommen.

YouTube-stjernen fortæller desuden i sit lange opslag, at han er gået igennem en svær periode. For nylig brød han med kæresten gennem fire år Maya Alberg Mikkelsen, og kort efter satte han deres tidligere fælles base i det sydfynske til salg.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de sidste par måneder har været virkelig hårde for mig rent personligt. Jeg har ikke været glad, og jeg har følt et savn til en del af mig selv, skriver han og citerer Thomas Helmig:

- Men som Thomas Helmig vist nok engang sang, må man sommetider lukke døre for, at verden kan blive større.

Hoveddøren på Tåsinge lukker han for sidste gang bag sig om et par måneder, når han overdrager nøglerne til de nye ejere.

Han benytter samtidig lejligheden til at sende en tak til de venner, der har hjulpet ham igennem den svære periode.

- Undervejs har jeg heldigvis fundet ud af, at jeg har verdens bedste venner og mennesker omkring mig, som alle står klar med åbne arme, når svære situationer opstår, skriver han i opslaget, som du kan læse i sin fulde længde herunder:

Sponsoreret indhold