Kendte9. juli 2022

Rasmus Bjerg i hopla på Vig Festival: – Han har været oppe i Andrea

Rasmus Bjerg åbner lørdagens Vig Festival iført røde seler og “Der er noget galt i Danmark”
Rasmus Bjerg
En veloplagt Rasmus Bjerg spiller op under Vig Festival.
 Foto: Mikael Rieck

Hans John Mogensen-optræden sætter gang i festen lørdag middag i solskinsvejr på store scene.

Det kan godt være "Der er noget galt i Danmark", men der er intet galt med stemningen i Vig, når publikum skråler med på "Karl og Ann Katrin".

Skuespilleren Rasmus Bjerg både ligner og lyder som den ikoniske afdøde danske hitmager.

Bjerg har masser af overskud – også til at lave noget gas på scenen.

I bandet er Ole Kibsgaard på guitar, og han er blandt andet kendt fra "Kaj og Andrea". En detalje, som Rasmus Bjerg på scenen driller musikeren med:

– Ved I godt, at han har været oppe i Andrea? Det er vi flere, der har. Det er ikke den samme Andrea. Hende jeg kender, havde ikke en lille fjer på, siger han og publikum griner.

Rasmus Bjerg
Ole Kibsgaard holder masken, selvom Bjerg går til ham.
 Foto: Mikael Rieck

I John Mogensens ånd får Bjerg også en kold fadøl, da han synger "Sidder på et værtshus".

Skål!

Rasmus Bjerg
Stemmebåndet skal jo smøres...
 Foto: Mikael Rieck

Sponsoreret indhold