Rasende: Influencer droppede afsløring af mandens gravsted

Juli sidste år valgte den amerikanske finansmand Brandon Miller at tage sit eget liv.
En beslutning, der knuste hans kone, influenceren Candice Miller.
- Candice er knust over tabet af sin sjæleven, og hendes to unge døtres liv er for altid påvirket af tabet af deres elskede far, sagde hendes talsmand ifølge Page Six.
Det er dog ikke kun familielivet, der for altid er blevet ødelagt. Også økonomien ligger i ruiner, da det efter Brandon Millers død kom frem, at han var i gæld for flere millioner dollar og havde flere søgsmål hængende over sig.
Netop dette skal have været årsagen til, at Candice Miller i søndags blev væk, da mandens gravsten per jødisk tradition blev afsløret på Long Island. Det var samtidig også afsløringen af hendes svigermors gravsten, da hun døde seks måneder efter sin søn.
Kilder siger dog til Page Six, at Candice Miller blev væk, da hun er rasende over det økonomiske kollaps.
- Selv om Brandons kone, Candice, og ingen fra hendes side af familien deltog, var tilstedeværelsen og loyaliteten hos dem, der gjorde, en stærk påmindelse om, hvilken slags mand Brandon virkelig var - og den kærlighed, han efterlod sig, fortæller den ikke navngivne kilde.
Efter mandens død solgte Candice Millers deres hus for 15 millioner dollar og flyttede til Miami.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.