Kendte17. juli 2021

Rapperen Biz Markie død

Med et kælenavn som "Klovneprinsen af hip-hop" hersker der ingen tvivl om, at rapscenen har mistet en af de sjovere personligheder
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den amerikanske rapper Biz Markie er død. Han blev 57 år.

Det bekræfter hans manager over for CNN og TMZ.

Biz Markie, hvis rigtige navn er Marcel Hall, er mest kendt for sit hit "Just a Friend" fra 1989.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega215186_005.jpg
 Foto: MEGA

Biz Markie fik opkaldt et par dansetrin efter sig. (Foto: MEGA)

Rapperen, der var kendt for sit humoristiske væsen og fik kælenavnet "Klovneprinsen af hiphop", døde efter en årelang kamp med komplikationer fra diabetes.

Han afgik ved døden på Baltimore Hospital fredag aften, hvor han var sammen med sin kone, Tara Hall. Hun holdt ham i hånden, da han træk vejret for sidste gang.

Manageren Jenni Izumi sætter ord på tabet af den 57-årige rapper:

- Biz skabte en arv af kunst, som vil blive fejret af hans fagfæller og hans elskede fans, hvis liv han var i stand til at røre ved gennem musik, der spænder over 35 år.

Biz Markie fik opkaldt dansetrin efter sig, som du kan se herunder. Artiklen fortsætter under videoen ...

Udover sine bedrifter som musiker har han også fået opkaldt et dansetrin efter sig. I trinnet lavet man et lille hop fra siden til siden, mens armene skiftevist først bevæger sig i modsatte retning af den retning, man hopper, hvorefter man laver en bvevægelse frem med armen.

Han har også gjort sig som DJ og skuespiller, og han var blandt andet med i "Men in Black II".

Sample-søgsmål

I løbet af sin karriere blev han også involveret i en sag, der var med til at ændre en del af rapindustrien.

Han blev nemlig sagsøgt af musikeren Gilbert O'Sullivan på grund af nummeret "Alone Again" på albummet "I Need a Haircut" fra 1991.

Anklagen lød på, at Biz Markie brugte hans musik uautoriseret ved at sample fra hans 1972'er hit "Alive Again (Naturally)".

Sejren gik til Gilbert O'Sullivan, og det blev gjort klart, at hiphop-artister ikke bare kunne sample frit.

Nederlaget i retten tog den humoristiske rapper dog ikke så tungt, og hans album fra 1993 fik den vittige titel "All Samples Cleared!" (Alle samples er godkendt!).

Sponsoreret indhold