Kendte27. april 2023

Rapper fundet knivdræbt i fængsel: Stukket til døde i badet

Den amerikanske rapper MoneySign Suede blev blot 22 år
Rapperen MoneySign Suede blev kun 22 år. Onsdag blev han dræbt i et fængsel.
Rapperen MoneySign Suede blev kun 22 år. Onsdag blev han dræbt i et fængsel.
 Foto: Moneysignsuede/Instagram

En amerikansk rapper fra Los Angeles-området er fundet død i fængslet.

Det skriver sladdermediet TMZ.

Der er tale om kunstneren MoneySign Suede, der altså kun blev 22 år.

Musikeren sad indespærret i et fængsel i Californien, da han blev fundet i såret tilstand.

Fængselspersonalet begyndte straks at udøve førstehjælp, men det var tilsyneladende for sent, da han blev erklæret død omkring klokken 22.00 lokal tid.

MoneySign Suede, hvis rigtige navn er Jaime Brugada Valdez, blev ifølge hans advokat stukket i nakken, mens han var i bad.

– Folk er virkelig chokeret. Han var en yderst populær fyr. Folk elskede ham, siger advokaten.

Rapperen nåede at udgive to albummer, “Parkside Baby” og “Moneysign Suede” som begge kom på gaden i 2022.

Mest populært var sangen “Back to the Bag”, der har over fem millioner afspilninger på Spotify.

Hvorfor musikeren var i fængsel, skriver mediet ikke noget om.

Sponsoreret indhold