Kendte5. april 2021

Rapper DMX i kritisk tilstand efter overdosis

Den amerikanske rapper DMX er i koma efter overdosis og hjerteanfald
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dmx.png
 Foto: MEGA

Den 50-årige Earl Simmons - nok bedre kendt som rapperen DMX - er blevet indlagt på hospitalet efter en angivelig overdosis.

Det bekræfter rapperens advokat Murray Richman lørdag lokal tid.

- Han blev indlagt klokken 23 i aftes på et hospital i White Plains, siger han og henviser her til den forstad i New York, hvor DMX er vokset op.

- Så vidt jeg ved, er han stadig tilkoblet en hjerte-lungemaskine, lyder det fra advokaten.

Familien tæt på rapperen fortæller mandag, at han er i en vegetativ tilstand som resultat af en overdodis og et hjerteanfald.

- Vi beder jer om, at I har Earl/DMX i jeres tanker, ønsker og bønner, og at vores privatliv bliver respekteret i denne svære tid, lyder det i en officiel udtalelse fra familien, som People har offentliggjort.

Ifølge rapperens manager, Nakia Walker, har der ikke været nogen forbedring for DMX, siden han blev indlagt, og at han kæmper med både lungesvigt og manglende hjerneaktivitet.

Sponsoreret indhold