Rapper DMX' dødsårsag afsløret

Han blev 50 år gammel.
På tidspunktet for hans død florerede diverse rygter om dødsårsagen heftigt. Men rapperens advokat ville på daværende tidspunkt hverken be- eller afkræfte, om årsagen skyldtes en overdosis.
Nu er der imidlertid nyt i sagen – DMX døde netop som følge af kokainforgiftning.
Det skriver flere medier – blandt andre New York Post.
Forgiftningen medførte således et hjerteanfald, der øjeblikkeligt afskar blodcirkulationen i hjernen:
- Døden indtraf med det samme, fordi hjernen var død, lyder det angiveligt fra en kilde ifølge mediet.
Den amerikanske ordsmed har i årevis kæmpet med at komme ud af sit stofmisbrug – selvsagt uden held.
Men alt har dog langt fra været sørgeligt for DMX.
I løbet af sin karriere har han udgivet otte albums og står blandt andet bag hits som "X Gon' Give It To Ya", "Where The Hood At" og "Slippin'".
Han har tidligere vundet en American Music Awards tilbage i 2000 for bedste hip-hop og desuden været nomineret til tre Grammy-priser.
DMX efterlader sig 15 børn.