Kendte3. december 2021

Ramt af sygdom: Zara Larsson aflyser aftenens koncert i Royal Arena

Fans af den svenske sangerinde kommer alligevel ikke til koncert fredag aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zara_larsson_aflyser.jpg
 (Foto: MEGA)

I disse tider er det primært den smitsomme coronavirus, der er skyld i aflysninger af diverse arrangementer.

Men sådan er det ikke denne gang.

Dog er det af ”helbredsmæssige årsager”, at den 23-årige frøken Larsson er nødsaget til at droppe aftenens koncert i Royal Arena i København.

Det skriver Live Nation Danmark på Instagram:

- Vi beklager at meddele, at Zara Larssons "Poster Girl" koncert i aften, fredag 3. december 2021, i Royal Arena i København desværre er aflyst pga. sygdom, lyder det blandt andet i meldingen, inden sangerinden selv også kommer med en lille hilsen til sine fans, hvor hun blandt andet skriver, at de ”helbredsmæssige årsager ikke er relateret til coronavirus”.

- Jeg elsker jer alle højt og kan ikke vente med at se jer snart, når jeg igen er rask, lyder det.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

Live Nation Danmark oplyser, at billetkøbere får direkte besked via mail fra billetudbyderen Ticketmaster angående refundering af billetter.

Sponsoreret indhold