Ramaskrig over ny Netflix-film: Det er børneporno

Foto: Netflix

En 11-årig pige drømmer om at danse og laver derfor en dansegruppe sammen med sine skolekammerater. Det lyder umiddelbart ganske uskyldigt, men en plakat til den kommende film har fået adskillige Netflix-brugere til at se rødt.

Plakaten til "Cuties" - som filmen hedder på engelsk - viser danseteamet i små shorts, bare maver og spredte ben, og det har ledt Netflix ud i en hed shitstorm.

Streaminggiganten anklages nu for at seksualisere filmens 11-årige piger - især efter vågne filmfans har sammenlignet den prisvindende franske films originale plakat med den nye Netflix-plakat. 

Artiklken fortsætter efter billedet...

Den originale plakat til "Mignonnes" - filmens franske titel (th.) og Netflix-versionen, der har skabt røre. (Foto: Netflix)

- Det er interessant at sammenligne den franske version af "Cuties"-plakaten med den amerikanske version. Den franske version har mere "børn har det sjovt"-vibes, men en amerikanske version bare er fucking ulækker, skriver en Twitter-bruger, der har delt billeder af de to filmplakater. 

- Jeg føler, at Netflix' marketingafdeling har en del at skulle forklare.

Heller ikke Netflix-beskrivelsen af filmens handling er faldet i god jord. 

- 11-årige Amy bliver fascineret af en twerkende dansegruppe. I forsøget på at blive en del af gruppen, begynder hun at udforske sin kvindelighed, og på den måde trodser hun familiens traditioner, lød den oprindelige beskrivelse, der nu er ændret, men som dog stadig kan findes som den officielle beskrivelse på filmsiden IMDb

Længe gik der ikke, før Netflix tog kritikken til sig og udsendte en undskyldning via Twitter. 

- Vi beklager dybt for den upassende plakat, vi bruge til "Cuties". Det var ikke okay og heller ikke repræsentativt for den her franske film, der vandt en pris på Sundance. Vi har nu opdateret billeder og beskrivelse. 

Ramaskriget slutter dog ikke her, for på YouTube har filmens trailer også resulteret i en del chokerede brugere, der kalder filmen for ren børneporno. 

- Jeg vidste ikke, at Weinstein og Epstein havde lavet en film sammen, skriver en YouTube-bruger til Netflix-traileren.

- Fuld ud pædofilfest. Netflix prøver normalisere det her. Skamfuldt, skriver en anden brugere. 

En underskriftindsamling på Change.org kræver, at filmen ikke får premiere på Netflix. Indsamlingen har i skrivende stund 252.000 underskrifter fra forargede filmfans. 

På Twitter vælter det med vrede reaktioner på filmen:

Artiklen fortsætter efter opslagene...

Filmens instruktør, Maïmouna Doucouré, har tidligere udtalt, at hun blev inspireret til at lave filmen, da hun så en gruppe unge piger danse meget sensuelt og med meget lidt tøj på.

En oplevelse, der chokerede instruktøren, men som også fik hende til at tænke på, om de 11-årige piger var klar over den seksuelle fremstilling, de satte sig selv i. 

"Cuties" har premiere på Netflix den 9. september.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close