Kendte9. januar 2024

Radiovært Tue Blædel køber sommerhus

DR-værten , der blandt andet er kendt fra fra "Tue & Tony på P3", har betalt millionbeløb for fristed nær Sjællands Odde
Tue Blædel er klar til sommeren.
Tue Blædel er klar til sommeren.
 Foto: Mikael Rieck

Det kan være befriende med lidt fuglefløjt, når man til daglig har med lyd i et studie at gøre.

Radiovært Tue Blædel, 43, får i hvert fald god mulighed for at nyde pipfuglene fremover.

Sammen med kæresten Lærke Hooge Andersen, 40, har han købt sommerhus i Lumsås nær Nykøbing Sjælland.

Parret har betalt 1.395.000 kr. for en 54 kvadratmeter stor fritidsbolig i Odsherreds vilde natur.

Sommerhuset er "født" i 1980 - ligesom Tue Blædel.
Sommerhuset er "født" i 1980 - ligesom Tue Blædel.
 Foto: Google Maps

Huset har samme alder som Tue Blædel, så det er i god stand.

Sommerhuset ligger på en 1.206 kvadratmeter stor grund og der er mindre end en halv kilometer til kysten.

Sammen med Tony Scott bestyrede Tue Blædel en årgang programmet "Tue & Tony på P3". I dag er han partner i lydproduktionsselskabet Beam Audio Agency, der producerer podcast og radioprogrammer.

Sponsoreret indhold